skip to Main Content

Apatit

Apatit Blå
Blå Apatit – 1,20 ct – VS klar

Navnet “Apatite”, stammer fra et græsk ord som betyder “snyde”.

Henrik Mathiesen

Apatit’s historie :

Apatit er et meget almindeligt mineral, faktisk så almindeligt at det også indgår i mennesker og dyrs kroppe. Set med ’mineralogiens briller’ er apatit en gruppe fosfatmineraler, herunder hydroxylapatit, fluorapatit og chlorapatit. Disse varierer i henhold til koncentrationen af hydroxid, fluor eller chlorioner i krystallen.

Hydroxylapatit er det vigtigste komponent i tandemaljen og udgør også ca. 70 % af vores knogler.

Apatitrige sten er også den vigtigste kilde til fosfor i verden. Fosfor er et meget vigtigt kemikalie i fosfatgødning. Fosfor er også meget brugt i fremstilling af rengøringsmidler, tandpasta samt fyrværkeri og sprængstoffer. Så apatit er nok mere almindelig end de fleste ved.

Men selvom det er meget almindeligt er det sjælen i ædelstens kvalitet. Mineralet apatit er også det definerede mineral på 5, på mohs-hårdhed skala. Apatit bruges dog kun i et mindre omfang i smykkeindustrien, men er meget populær og efterspurgt iblandt samlere, på grund af den brede vifte af attraktive farver, som findes.

Den mest efterspurgte er den ”elektriske paraiba lignende-blågrønne” farve. Både hos samlere og dem i smykkeindustrien som bruger den, efterspørger især denne farve variant.

Apatit Blå
“Elektriske paraiba lignende” apatit – 1,20 ct.

Navnet ”Apatite”, stammer fra et græsk ord, som betyder ”snyde”. Grunden hertil var at den, i udseende havde stor lighed med flere dyrere, populære og kendte ædelstens typer.

Der fortælles en historie om en lille dreng, som graver i sandet i nærheden af en gammel guldmine i det sydlige Madagaskar, hvor han fandt en lyseblå ædelsten i sandet med samme farve som den du ser i en swimmingpool. Der blev vist en meget stor interesse for dette, da man først troede at det var et eksemplar og en ny kilde til den meget efterspurgte og bekostelige ”Paraiba Turmalin”.

Stenen blev beskrevet som neon eller elektrisk blå, og var meget tæt på farven til paraiba turmalinen fra Brasilien. Denne historie er måske bare et godt eksempel på hvad Grækerne hentydede til da de navngav ædelstenen. ”apatite” som tidligere beskrevet kom af ”snyde” !

Farve og særlige kendetegn :

Apatit gul
Gul apatit – 2,83 ct. – VS klar

Apatit krystaller
foto af Penland

Berømte eksemplarer :

Verdens største Apatit “Katteøje”.
Verdens største apatit
Verdens største apatit “katteøje” 4076 ct

Verdens største polerede apatit, er en med ”katteøje effekt” på ikke mindre end 4076 ct (815,20 gr.) og som ejes af Medici Collection, Los Angeles, i USA. Vertificeret den 9 marts 2020.

Stor Apatit “katteøje”.
1861,5 ct apatit
1.861,5 ct apatit “katteøje”

En anden meget stor registreret Apatit med ”Katteøje effekt” registreret 2010, ejet af Sushmorre (Singapore) på hele 1.861,5 ct. (372,3 gram)

“Roebling Apatit”.
"Roebling - 500ct
“Roebling apatit”

Den fineste lilla variant som er fundet, vejer ca. 500 ct. blev fundet i det pulserende stenbrud, Auburn. Den blev navngivet ”The Roebling apatite” efter den berømte top-kvalitet samler fra New York som fik den. Krystallet er 3 x 3,8 x 4,3 cm. Krystallet har ofte været lånt ud til at indgå i forskellige mineral-udstillinger. Bla. I marts 2013 hos ”Smithsonian, Wasington, DC” Apatit, siges at have helbredende virkning på knogler, brusk og tænder, samt øge optagelsen af calcium. Det siges også at kunne lindre smerter forårsaget af gigt og andre led relaterede lidelser,

Eftertraktede Apatit varianter.
Apatit Poregrøn
Apatit poregrøn – 1,26 ct – VVS klar.
Apatit grøn katteøje
Grøn apatit “Katteøje” 1,68 ct.

Klarheden på de sten du vil se, er som regel øje-rene. Øje-ren betyder at de indeslutninger som er i stenen oftest kun kan ses ved forstørrelse (set i lup). Apatit er en af en håndfuld forskellige ædelsten typer, som i sjældne tilfælde kan udvise et fænomen kaldet ”Chatoyance” (katteøje effekt). En reaktion som skabes ved påvirkning af direkte lys. En reaktion som er næsten den samme som den vi ser i en såkaldt ”Stjerne Rubin” bare kun en stråle hen over stenen, og ikke som stråler i form af en stjerne.

Farvevarianter af typen Apatit, kan udover den eftertragtede blå være: grøn, gul, farveløs og violet.

type II sten som betyder at de fleste har mange indeslutninger. Den grønne og gule variant er dem som oftest er øje-rene.

På grund af sin lave hårdhed på 5 mohs. er Apatit bedst egnet til smykker med begrænset slid, så som øreringe.

Apatit forekomster:

Apatit findes i en lang række lande, bla.: Sri Lanka, Sydafrika, Myanmar (Burma), Indien, Kenya, Mexico, USA og Canada. Madagaskar er kendt for den attraktive ”Paraiba lignende-blågrønne” variant. Som nævnt er den neonblå variant den mest efterspurgte og som regel dyrest, men nogle meget intense lilla varianter som udvindes i Maine i Nordøst-Amerika, er også meget værdifulde.

Henrik Mathiesen

Back To Top
×Close search
Søg