skip to Main Content

Granat-Hessonit:

Granat”Hessonit” – 1,60 ct – VS klar

når man bærer “Hessonit” af en bestemt størrelse vil det medføre succes og velstand, samt en lang levetid…..

Henrik Mathiesen

Hessonit’s historie:

Hessonit, er en rødbrun til honninggul variant af Granat (på engelsk Garnet) en af dem i gruppen af såkaldte ”Grossulargranater”. Hessonit kaldes også for ”Kanelsten”.

I rækken af grossular granater indgår følgende:  den mere almindelige grønne ”Grossularit”, den kromrige ”Tsavorit”, Den her omtalte ”Hessonit”, den sjældne ”Hydrgrossular” samt den sjældne ”Leuco-granat” som er farveløs.

I mange år gik Hessonit for at være en Zirkon, men man opdagede så, at det var en granat i stedet. Navnet ”Hessonit”, stammer fra det græske ord ”hesson” som betyder ”underordnet” under henvisning til det faktum, at ”Hessonit” har en massefylde og en hårdhed som er lavere end de fleste andre former for granat.

Mange astrologer mener, at når man bærer ”Hessonit” af en bestemt størrelse vil det medføre succes og velstand, samt en lang levetid.

”Hessonit” er en fremtrædende sten i hinduistiske og buddhistiske skrifter og er kendt i Asien som en af de 9 sten, der repræsenterer himmellegemer i solsystemet.

Hessonit kan bruges i næsten alle typer smykker. Med sin hårdhed på 6,5-7 på mohs-skalaen gør den godt modstandsdygtig over for slid, samt manglen til at krystallet ikke er let at spalte, øger også dens holdbarhed. Hessonit har også en bemærkelsesværdig spredning af glans, som gør den perfekt til mange typer smykker. Da Hessonit imidlertid er en af de mere sjældne granater, ses den ikke ofte i de lokale smykkebutikker.

Endelig har ”Hessonit’er” også en tendens til at findes i større størrelser end andre granater. Det er ikke ualmindeligt at kunne finde ”Hessonit’er” i området af 3 ct. størrelser og større. For dem som ønsker at tilføre sit smykke en, større og iøjnefaldende ædelsten, uden at skulle i banken og låne penge, er ”Hessonit” et oplagt valg.

Farve og særlige kendetegn:

Farven på ”Hessonit” spænder fra dyb gul eller gyldenorange til kanelbrun.

Den mest eftertragtede har en lys gylden orange farve. ”Hessonit” er typisk meget inkluderet med honingfarvede indeslutninger.

Et særligt kendetegn for ”Hessonit”er. Hvis den betragtes igennem en lup, ser man et lidt uklart billede. Der er som regel bølgende og forvrængede områder i stenen som ser ud til at bestå af ganske små korn. Dette har normalt ikke indvirkning på prisen, men er et rigtigt godt kendetegn.

“Hessonit krystaller”

Berømte eksemplarer:

Verdens største “Hessonit” krystal.

Det største beskrevet ”Hessonit” krystal som er fundet, måler 1,8 cm. Krystallet indgår i en klynge af krystaller som er på størrelse med et stort hønseæg. Krystallet på 1,8 cm sidder i toppen af klyngen og er det største af de krystaller klyngen består af.

“Hessonit” krystaller , Jeffery Quarry Asbest, Québec, Canada

Andre Grossular Granater.

1,24 ct - VVS klar
Granat”Grossular” 1,24 ct – VVS klar
Granat”Tsavorit” – 0,64 ct – VVS klar

Hessonit forekomster:

De bedst kendte forekomster af ”Hessonit” kommer fra Sri Lanka. Men udvindes også andre steder bla. : Tanzania, Madagaskar, Myanmar (Burma), Brasilien, Indien, Quebec i Canada samt Californien i USA.

Hessonit er som alle granater, januar måneds lykkesten.

Eksempel på indeslutninger i “Hessonit”
Typiske indeslutninger for “Hessonit”

Henrik Mathiesen

Back To Top
×Close search
Søg