Safir’s historie :

”Safiren” er nok mest kendt i en blå udgave, men findes i mange andre farver også.

Safir. Ja bare det at sige eller læse ordet, fremkalder øjeblikkelig en vision af en dybblå ædelsten som muligvis pryder hånden på en prinsesse, måske fremtrædende på en kongelig eller i turbanen hos en sultan. Hvis om nogen ud over rubinen fortjener at være med i kampen om titlen ”Kongen af ædelstene”, så er det den blå safir.

Safir og Rubin, to ligeværdige ”søskende” i familien af Korunder, begge med deres store grad af uimodståelighed, værdi og sjældenhed, samt karakteristikken at have en hårdhed 9 på mohs. skalaen. Dette overgås kun af diamant.

Safirer findes bla. også gule, grønne, røde og nuancer hvor disse farver indgår, samt i klare/hvide og sorte.

Men når en ædelsten nævnes som værende en safir, så er det altid den blå variant af krystallet Korund vi så taler om. Den blå variant er den eneste som må bruge navnet ”safir” uden farvebenævnelsen først. Den gule hedder ”gul safir”, den grønne ”grøn safir”, den hvide ”hvid safir” osv. Så er der selvfølgelig den røde som hedder noget helt andet, nemlig rubin, når den dominerende farve vel og mærke er rød. Men, fælles for dem alle er at de alle er varianter af krystallet Korund. (en mere præcis beskrivelse af hvornår en ”rød safir” hedder rubin, kan ses under beskrivelsen ”Rubin”)

Sri Lanka er den ældste kendte kilde til safirer sammen med Indien og Myanmar (Burma).

Erobrende buddhister fra Nordindien ankom til Sri Lanka i 500 f.kr. og bemærkede farvede ædelsten i floderne. De skabte smykker med dem og byttede dem med handlende fra udlandet. Ædelstenene fandt vej til forskellige markedspladser i Persien og Grækenland.

Det siges at Kong Salomon sendte værdifulde smykker med safirer fra Sri Lanka til dronningen af Sheba for at vinde hendes kærlighed.

Navnet safir kommer fra det latinske (safirus) og gammelfransk (saphir) og tilskrives hovedsagelig et antikt græsk ord, sáppheiros, som betyder ’blå sten’.

Farve og særlige kendetegn :

Safiren findes i stort set alle farver og nuancer, hvor jeg her vælger at omtale de 3, for markedet, vigtigste.

De 3 mest eftertragtede i ”familien” af safirer også kaldt ”Korunder” er blå-rød-padparadscha.

Farven på Safir (blå) spænder fra helt lys blå til meget mørk (næsten sort) blå. Den mest eftertragtede blå benævnes ofte som ”Kornblomst blå” eller ”Kashmir blå” i en medium tonet farve.

Historien siger at, fantastiske safirer som i 1880 blev fundet i ca. 4500 meters højde efter et stort jordskred i Kashmir regionen (Padar) og som blev udvundet i årrækken 1882-1887, blev så eftertragtede på grund af farven og den enestående kvalitet, at disse for fremtiden satte standarden for en førsteklasses safir.

På samme vis har den såkaldte ’Burma safir’ sat en standard for den dybe kornblomst blå farve som på samme vis anses for at være meget fin og værdifuld.

Ud over den røde med navnet rubin, er der endnu en meget eftertragtet farvevariant af safirer, nemlig ”Padparadscha safiren”. Dette er en blanding af lyserød og en orangefarvet safir, hvilket kan ses eller opleves som fersken eller laksefarvet. Farven Padparadscha er opkaldt efter en delikat pink-farvet lotusblomst, som på samme tid er i balance med den orange farve ved solnedgang. To vigtige kriterier for benævnelsen, Padraradscha, er at farven er en kombination af både pink og orange, hvor det samtidig er svært at se overgangen imellem disse 2 farver. Farvespændet går fra pink-orange til orange-pink.

Padparadscha safir er nok den mest sjældne farvevariant af safirerne og deraf meget bekostelig. Og med det faktum, at et eksemplar kan indbringe en anseelig sum ved salg, er den alligevel kun at finde i markedet i et meget begrænset antal. Denne variant findes hovedsageligt i Sri Lanka, men er i de seneste år også dukket op i miner beliggende i Myanmar (Burma), Tanzania og Vietnam.

Alle ’Korunder’ er såkaldte type II sten (undtaget er rubin fra Burma som er type III), findes ofte i eksemplarer med god klarhed uden synlige indeslutninger for det blotte øje. Eventuelle indeslutninger ses ofte i form af ”rutil nåle” hvis safiren er ubehandlet (da rutil forsvinder ved varmebehandling), men også i form af andre krystaller som var til stede under dannelsen af korundkrystallet. En meget stor del af safirerne som handles i markedet i dag, er varmebehandlet for at forbedre klarhed og farvefordelingen i stenen. Dette er en godkendt og accepteret behandling i branchen, hvis bare det bekendtgøres ved handlen med stenen.

Den ubehandlede opnår i markedet en pris som er 2-10 gange så høj, som den varme behandlede.

Safiren er en af en håndfuld ædelstens typer hvor en farveskiftende variant også indgår. Den farveskiftende variant skifter farve, når den ses under forskellige lyskilder. F.eks. fra rødlig til violet.

Safiren er ligeledes en af en håndfuld ædelstens typer som i sjældne tilfælde kan udvise Asterism/lysstjerne. Dette er et ædelstensfænomen som viser sig som en stjerne af hvidt lys, og som bevæger sig hen over stenen når den belyses samtidig med at den bevæges. Antallet af de ’stråler’ stjernen består af afhænger af det krystalsystem stenen hører til i sin opbygning.

I safirens tilfælde vil den udvise 6 stråler. Så en lysstjerne bestående af 6 stråler.

Den er også set med 12 stråler, kaldet tvilling. Det ses når 2 forskellige typer indeslutninger er til stede på samme tid og begge udviser Asterism.

Safiren i en hver farve og i god kvalitet, er en fortryllende og smuk ædelsten, når sliberen har gjort sit yderste!

Safir forekomster:

Safiren forekommer i et betydeligt omfang følgende steder: Australien, Cambodja, Cameroun, Kina (Shandong), Columbia, Etiopien, Indien (Kashmir), Kenya, Laos, Madagaska, Malawi, Mozambique, Myanmar(Burma), Nigeria, Rwanda, Sri Lanka, Tanzania, Thailand, USA(Montana) og Vietnam

Berømte eksemplarer :

“Blue Giant of The Orient”.

Verdens største facetterede blå safir, slebet i pude-cut, på hele 486 ct. (97,2 g) som efter sigende måler hele 2,5 cm på det bredeste sted. Efter at blive opdaget i Sri Lanka i 1907, blev ringen med stenen købt af en amerikansk samler og forsvandt derefter for offentligheden. Der gik næsten et helt århundrede før den igen dukkede op på en auktion i 2004, på Christie,s Magnificent Jewels-auction, hvor det blev til den største nogen sinde solgt på en auktion. Hvorefter den igen forsvandt for offentligheden.

“Logan Safiren”.

Opkaldt efter Polly Logan, som i 1960 donerede den til ’Smithsonian-institution’

Verdens andenstørste facetterede blå safir. Et fejlfrit eksemplar fra Sri Lanka, slebet i pude-cut, og som har en rig dyb blå farve og vejer hele 422,99 carat ( 84,6 g )

Logan Safiren sidder i en broche omkranset af 20 brillanter med en samlet vægt på ca. 16 ct.

Som Blev udstillet på ’National Museum of Natural History ’ i Washington. DC. i 2016.

“The Blue Belle of Asia”.

Halskæden er prydet med den 392,52 ct. store blå safir fra Sri Lanka, i pude-cut.

Stenen blev oprindeligt købt i 1937 med det formål at bruge den som gave til dronning Elisabeth II, men endte aldrig i dronningens besiddelse. Den har skiftet hænder mange gange gennem sin næsten 100 år gamle historie. Den blev bla. solgt på Christie’s auktion i november 2014, for hele 17 mill. $.

Halskæden befinder sig nu hos en Saudisk samler.

“The Black Star of Queensland”.

Stenen, en 733 ct. stor brun/sort stjernesafir, som blev opdaget i Queensland, Australien i 1930’erne, hvor den havde været brugt som dørstopper i et årti. Den skarpsynede Lapidær(stensliber), Harry Kazanjian som opdagede den, fik den poleret til det mesterværk der i dag kan ses på hele 733 ct.

Den sorte stjerne er sat til en pris som ligger imellem 4,1 mill $ og 50 mill $.

Doug Kazanjian, barnebarn af lapidæren som polerede den sorte stjerne, fortsætter med familiens forkærlighed for stjernesafirer, ved selv at bære en ring med en 30 ct. stor sort stjernesafir på sin finger.

Safir farvevarianter.

”Safiren” er september måneds lykkesten.