Tanzanit’s historie:

Tanzanit, er den blå variant af krystallet ”Zoisite”. Tanzanit som menes at være opdaget af Maasaistammemanden, Ali Juuyawatu som passede sit kvæg i bjergene, i det nordlige Tanzania nær det majestætiske Kilimanjaro-bjerg i året 1967.

Historien går på at, han passede sit kvæg i et område hvor der kort forinden havde været en naturbrand og efterladt et område kun bestående af brune sten og klipper som vanligt, efter en brand. Men denne dag bemærkede hyrderne ligesom en blå glød fra nogle af klipperne som vagte deres opmærksomhed. Hyrden Ali Juuyawatu bragte nogle stykker af denne klippe med sig til en lokal amatør gemmolog ved navnet Manuel de Sousa, som først troede at han holdte en stor klump safirer i sine hænder. Men efter han havde udført div. gemmologiske undersøgelser, opdagede han at det faktisk var sjældne blå ziosit-krystaller der var tale om. Straks herefter denne opdagelse gjorde Manuel de Sousa krav på området til minedrift, hvor fundet var gjort. Han havde en forventning om stor rigdom og berømmelse herved. Desværre var han ikke i stand til at kontrollere minerne og det estimeres at ca. 80% af alle ædelstene blev stjålet før han kunne sælge dem. Han dødede kort herefter i 1969 under mystiske omstændigheder i en bilulykke.

Da de første ”Tanzanitter”, blå Zoisit’er blev tilbudt Tifanny & Co, kort efter deres opdagelse i 1967, blev de modtaget med meget stor begejstring. Ædelstenene var ikke mindre end en sensation.

Så da Henry Platt, præsidenten for ”Tiffany’s” første gang så denne blå Zoisit, udråbte han den for at være ”den smukkeste ædelsten som er opdaget de sidste 2000 år”. Selvom han syntes den var utrolig smuk, mente han dog ikke at navnet ”blå ziosit” ville appellere til kvinderne, så han gendøbte den ”Tanzanite”, på dansk Tanzanit, efter den østafrikanske stat hvor den var fundet. Ved samme lejlighed beordrede han sit firma til storstilet at markedsføre og fremme denne smukke ædelsten med sit nye navn, som branchen hurtigt accepterede.

Så allerede ganske få år efter den blev opdaget, og i stor stil markedsført af Tiffani’s blev markedet nærmest støvsuget for alt tilgængeligt materiale. Den dag i dag er Tanzanit meget eftertragtet og handles til ret høje priser.

Farve og særlige kendetegn:

Farven hos Tanzanit spænder fra Kongeblå-indigo-violet/lilla. Farven kan variere fra næsten lys himmelblå til dyb midnatsblå. Hvis du så tilføjer små ”gnister” af rød og et lille strejf af violet og lilla, er det ca. sådan du oplever synet af en Tanzanit i rette belysning.

Når du bedømmer en diamant, er det sådan at jo mere hvid jo bedre og dyrere.

Men hos Tanzanit som hos alle andre farvede ædelsten, jo mere intensitet og spil i farven jo bedre og jo dyrere.

En kort beskrivelse i trin som ligger til grund for bedømmelsen af Tanzaniten: For det første er den dominerende farve, enten Violet eller blå, hvor den dyreste er blå. Derefter er der farvemætningen, jo dybere(intens) farven er, jo bedre. Og til sidst tonen af farven hvor jo mørkere/dybere en tone, jo bedre. Men pas på, for en mørk sten uden stærk farve får ikke en høj vurdering.

Et af de særlige kendetegn hos Tanzanit er at stenen har en stærk pleochroisme (evnen til at vise forskellige farver i forhold til krystalretningen) som gør at den opleves at ændre farve når man ændre viklen man ser den i. Tanzanit er kendt for sin ”trichoism” som betyder at hvis du vender og drejer den i godt lys vil du kunne se den med 3 forskellige farver, blå, brunliggul og lilla alt efter vinklen den betragtes fra. Da den brungule er den mindst eftertragtede er det noget sliberen har med i sin overvejelse når den slibes og facetteres, så den brunegule farve skjules så meget som muligt når den færdige sten sidder i smykket.

En meget stor del af alt Tanzanit som er i markedet, er varmebehandlet. Varmebehandlingen er en bredt accepteret behandling af farvede ædelsten i hele branchen.  Varmebehandling i en ovn ved 370-390 grader i 30 minutter fjerner det meste af den brungule farve og fremmer den blå/violette som er de mest eftertragtede farver. Denne behandling er accepteret i markedet og ændre ikke prisen væsentligt hos Tanzanit. I sjældne tilfælde kan varmebehandlingen give en grønlig farve som for samlere kan være interessant, men for smykkeindustrien uinteressant.

For nylig blev ”coatede” tanzanitter opdaget hos AGTA- og AGL-laboratorierne. Coating er et tyndt lag metalfilm indeholdende kobolt (gør perfekt blå) lagt på hele stenen og derefter opvarmet så det ligesom klistre fast på stenen. Da dette er en overfladebehandling, kan den også slides af. Om en Tanzanit er ”Coated” eller ej, vil en gemmolog kunne konstatere i sit laboratorie forholdsvis let hvis man har mistanken. Denne behandlingsform er ikke bredt accepteret i branchen. Som udgangspunkt skal alle behandlinger oplyses ved handel med ædelsten, i alle led.