“Fancy”farvede Diamanters historie:

”Fancy” farvede Diamanter, er som øvrige diamanter det hårdeste naturlige materiale på jorden (10 mohs.). Den naturlige diamant har en alder på mellem 1 – 3,5 milliarder år. De fleste diamanter blev dannet på dybder imellem 150 og 250 km, i jordens mantel (et lag af klippe eller is). Under højt tryk og temperatur, opløste kulstofholdige væsker mineraler og erstattede dem med diamanter. Disse er så transporteret til overfladen ved vulkanudbrud og er afsat i tilstødende klippemateriale, kendt som Kimberlit og lamproites. En af flere måder at finde diamant på er ved at lede efter disse klippearter og derefter udskille diamantkrystallet.

Diamant består kun af et grundstof (karbon/kul) og er det eneste krystal i verden med kun et grundstof i krystalgitteret.

Da diamant er det hårdeste kendte materiale i verden, er det også kun diamant som kan slibe i diamant. Grunden til at diamant så kan slibe i diamant, er det fakta, at diamantkrystallet ikke har samme hårdhed i alle retninger. Denne viden er det diamantsliberen gjorde brug af ved facettering af f.eks. den brillant du har i din ring. Ved slibning og facettering af en brillant, går der typisk 40-60 % til spilde i processen.

Ud over de funklende hvide brillanter du kender fra smykker, bruges det ”hvide” diamant i vid udstrækning til mange andre ting på grund af sine specielle egenskaber, hvor hårdhed er en af dem, og bla. bruges i div. skæreskiver og skære-slibe værktøj osv. En anden egenskab er evnen til at lede varme. Da diamant er en af verdens mest effektive materialer til at lede varme, bruges diamant bla. af NASA i følsomme instrumenter og elektronik i satellitter og rumskibe.

Det Fancy farvede diamant bruges derimod stort set kun i smykkeindustrien. Da det er relativt sjældent (i mellem 0,01 – 0,3 % eller ca. 1 stk. ud af 10.000 stk. af alle naturlige diamanter) som har farverne rød-pink-blå-grøn-orange og ren intens Canary-Gul bruges de som udgangspunkt kun som smykkesten.

Når de farvede diamanter eller brillanter, som du kender dem bedst skal vurderes i kvalitet og pris, gøres det ud fra de 4 C’er. Vægt-farve-klarhed og slibning (på engelsk: Carat(ct)-Color-Clarity and Cut.) som stenen samlet set prissættes ud fra, men hvor farven har en mere central betydning for prisen i forhold til den ”hvide”.

De forskellige farver er deslige opdelt i 27 farve/nuancer, dernæst i 9 grader i forhold til hvor ”mættet” farven er, fra ganske svag til meget mørk. Nedenfor kan du se en beskrivelse af, hvad de 4 c’er står for.

Vægt (Carat):

Den første af de 4 c’er.

Diamanters vægt måles i Carat(ct) som ikke må forveksles med Karat, som er den betegnelse man bruger til at beskrive renheden af guldet i div., eksempelvis smykker.

1 Carat svarer til 0,2 gram. Så der går 5 Carat på 1 gram. Vægt enheden Carat er mange tusinde år gammel. 1 Carat skulle efter sigende være det samme som 1 stk tørret kerne fra Carabotræet, vejer. Deraf udtrykket ”Carat”

Da både diamanter og andre ædelsten bla. handles i forhold til vægt, handles de med en så stor nøjaktighed, at vægten deles op i hundrededele af en Carat, eks. 0,01 – 0,02 – 0,03 ct. ….. osv.

Farve (Color):

Den anden af de 4 c’er.

Diamanter er typisk kendt for at være farveløse eller ’hvide’, men hvor de Fancy farvede kan have farverne Rød – Pink – Blå – Lilla – Grøn – Orange – gul, samt sort. Ligeledes de brune farver, som champagne – Cognac også at betragte som Fancy farver, men hvor de har deres egne farveskala betegnelser.

Ud over disse, vil du finde et utal af kombinationer af de forskellige farver som er benævnt.

Når Diamanterne farvegradueres for pris-sætning gøres det ud fra et antal reference sten, samt skemaer som eksempel her under.

Når først man har fundet den karakteristiske farve, finder man tonen i farven som referere til lyshed eller mørke og mætningen, som igen referere til farvens dybde eller styrke.

Dernæst tildeler man stenen en karakter som betegnet ”Fancy Light”, ”Fancy intense”…. Osv.

Farvesystemet som GIA har udviklet bruges over hele verden. Se eksempel her under !

For en korrekt farvegraduering kræves en person med god erfaring i at udføre det, de rette lysforhold, samt en vis mængde reference sten. Og diamanten som gradueres, skal være uindfattet. (ikke være i et smykke). En diamant som sidder i et smykke kan ikke gradueres nøjagtigt, da alle metaller og materialer som smykket består af, afgiver en vis mængde farvet lys til stenen.

Hvor det hos farvede ædelsten, så som Rubin, Safir, Smaragd…. Osv. er tilstedeværelse af urenheder/ indeslutninger under krystalliseringen, som i de fleste tilfælde giver dem farven vi ser, når vi betragter dem, er det hos de Fancy Farvede diamanter, lidt simpelt beskrevet, mængden af kvælstofatomer og Bor – fejl i krystalgitret – bestråling osv. Som gør farven.

Fordi arrangementet af atomer i diamant er ekstremt stift (deraf den store hårdhed), kan kun få urenheder forurene det. (med 2 undtagelser Bor og Nitrogen). Ganske små antal defekter eller urenheder ( ca. 1, pr. million gitteratomer) som gør farven.

Hos den ”Blå” er det tilstedeværelsen af indeslutninger i form af Bor, som gør den blå.

Selvom alle øvrige diamanter er elektrisk isolerende, gør tilstedeværelse af Bor, den Blå diamant elektrisk ledende som den eneste.

Så hvor alle øvrige diamanter er elektrisk-isolerende er den blå elektrisk-ledende.

Hos den ”Gule” er det tilstedeværelsen af Nitrogen som gør den gule farve.

Hos de ”Brune” eks. Champagne og Cognac, er det defekter i krystalgitret som gør farven.

Hos den ”Grønne” er det Strålingseksponering som har gjort farven.

Hos Rød-Pink-Orange, er det stråling og defekter som har gjort farverne. Det er selvfølgelig ikke helt så simpelt som her beskrevet, men et forsøg på at komme tættest mulig på årsagerne uden at gå ind i en større videnskabelig beskrivelse og afhandling

Klarhed (Clarity):

Den tredie af de 4 c’er.

Klarheden er et forholdsvis simpelt begreb og færdighederne for at kunne graduere klarheden er ikke svære at opnå, men kræver bare stor erfaring fra omgang med uindfattede diamanter for at kunne bestride det. Men det kan på papir være lidt kompliceret at formidle, da eks. 2 sten som begge er gradueret VS2, i virkeligheden ser meget forskellige ud.

Klarheden bestemmes ud fra hvor få synlige urenheder eller såkaldte indeslutninger de er og hvor lang tid det tager at finde dem. En indeslutning kan være forskellige ting, så som fremmede krystaller, eks. granatkrystaller, zirkonkrystaller eller andre typer ædelstenskrystaller. Det kunne også være ganske små frakturer osv. Disse har ikke nødvendigvis har noget med holdbarheden af diamanten at gøre (dette er et kapitel som ikke tages op her) men bare synlige hindringer for at lyset kan vandre uhindret igennem diamanten, til det kastes tilbage for vores øjne.

Når man vil bestemme klarheden, skal det også foregå efter helt bestemte retningslinjer.

Det skal foregå under 10x forstørrelse. Det skal samtidig foregå under 2 forskellige typer lys. Både under såkaldt ”dark field” lys og under overhead belysning.

Dark field: er for at kunne betragte indvendige ting i stenen. Overhead: er for at kunne betragte overfladen af stenen.

Beskrivelsen af klarheden inddeles i 5 hovedkategorier, med under kategorier.

Så der er i alt 10 forskellige grader for beskrivelsen af klarheden, hvilke der så prissættes ud fra.

Kategoribetegnelserne som bakkes internationalt op, er følgende:

IF – VVS1 – VVS2 – VS1 – VS2 – SI1 – SI2 – I1 – I2 – I3.

Betegnelserne I1-I2-I3, har vi her i Danmark valgt at kalde p1-p2-p3 (p for pikteret)

(Beskrivelse og eksempler på ”plottekort”af de forskellige gradueringer se under de hvide Diamanter).

Slibning (Cut):

Den fjerde af de 4 c’er.

Diamanter bliver slebet i mange forskellige former, som alle andre ædelstens typer. De er både ovale, dråbeformet, hjerteformet osv. Det mest kendte slib for de fleste, når vi taler diamanter, nok det runde slib, brillantslibet. Det består af 57 eller 58 facetter (57 hvis der ikke er en ”kulet”). Kulet’en er en facet slebet i bunden, på spidsen, for at hindre at brillanten ved brug får et skår. Slibning af diamanter har været konstant under udvikling, på flere fronter, siden man begyndte at slibe diamanter. Det var først omkring 1945, at man blev helt i stand til at slibe efter den formel som i historien kaldes ” Tolkowsky slibningen” (en matematisk formel nedfældet i 1919 af matematikeren Marcel Tolkowsky), som gør at det perfekte ”brilliant cut” som vi kender det i dag, ser ud som det gør. Er en Brillant, slebet nøjagtig efter denne formel, vil få maximal mængde lys som rammer brillanten, kastet tilbage igennem tavlen/kronen (hele den øverste del af diamanten) og ramme dit øje som vil opleve det som spil, ild eller brillians.

Faktisk er det først omkring 1990, at slibningen, blev en af de 4 C’er. Altså indgik i vurderingen af hvor fin eller god en diamant den var og igen med til at sætte prisen. Og, som jeg ser det, så er slibningen vigtigere end både farven og klarheden. For selvom du har en meget hvid brillant og med en høj grad af klarhed, men den er slebet i et dårligt slib, så har den næsten ingen ild eller brillians, og så virker den flad og kedelig som glas. Hvorimod en brillant i knap så god en farve og med mindre grad af klarhed, som slebet perfekt efter formelen, den vil funkle og spille med lyset i dine øjne. Virkelig fremstå smuk og indbydende. Deraf min opfattelse af vigtigheden for slibningen.

Betegnelser vedr. slibning.

Nedenfor prøver jeg at vise lidt forsimplede eksempler på lysets vandring i en brillant, slebet for fladt, perfekt og for højt, men med samme antal facetter. Mest muligt lys skal forlade toppen!

Kvaliteten af slibningen, er opdelt i 5 kategorier. (disse kan ses i et (Diamond repport) certifikat)

Excellent                       : Perfekte proportioner

Meget god                    : Meget gode proportioner

God                                 : Gode proportioner

Rimelig                           : Afvigelser i proportionerne

Dårlig                              : Store afvigelser i proportionerne

Der gives karakter for både

”cut grade” : Dette er hvad ovenstående illustrationer viser. Hvor tæt på perfekte vinkler.

”symmetry”: Symmetrien i bla. rundheden. Er der eks. ”buler” i symmetrien.

 ”polish”      : I hvor høj grad overfladen fremstår blank som et spejl, samt knivskarpe kanter.

Et eksempel på hvordan det kunne se ud på et certifikat:

Cut grade : Excellent         (fremragende vinklet )

Symmetry : Very good      (meget meget små ”buler” i symmetrien)

Polish         : Very good   (mindre fejl i overfladen eller kanter som kun ses i 10x lup)