Faktisk er ‘Peridot’ både opdaget på Mars, på Månen og i faldne meteorer,…

Henrik Mathiesen

Peridot’s historie:

Peridot, er i virkeligheden et mineral med navnet Olivin. Navnet ’Peridot’ er igennem tiden blevet brugt iblandt gemmologer som kaldenavnet for dette mineral, når mineralet var i smykkekvalitet. Så de eksemplarer som du vil støde på i bla. smykker, vil være benævnt som Peridot.

Navnet ’Peridot’ menes at stamme fra det arabiske ord for perle, ’faridat’, eller som ’chrysolit’ som er et ord afledt af det græske ord ’guldsten’. Peridot omtales undertiden også som ”fattigmands smaragden”, nok på grund af den meget smukke intense grønne farve den ofte har og som du ellers kun ser i de bedste eksemplarer af ædelstenen, smaragd.

De gamle romere kaldte den ’aften smaragd’, da farven ikke blev mørkere om natten, men stadig var smuk i lyset fra stearinlys eller fra lejrbålet.

Peridot har en gammel historie og har været brugt i smykker i tusinder af år. Det er en ædelsten med en fascinerende historie, både i natur og kultur.

Nogle historikere mener, at de berømte smaragder fra Cleopatra faktisk var peridot’er.

Peridot menes at være bragt til Europa af korsfarerne og blev ofte brugt til at dekorere middelalderlige kirker, såsom Kölnerdomen.

Peridot er en af de ældste kendte ædelstene, med optegnelser som refereres så tidligt som 1500 f.kr.

Historisk set havde vulkan-øen, Zabargad (St.John) i det røde hav, øst for Egypten nok det vigtigste ’deposit’ og som blev udvundet i mere end 3500 år, men som nu for længst er udtømt. Vi skal helt frem til omkring år 1900 før der rigtigt igen kom gang i produktionen af peridot efter denne tid.

I dag er nok de vigtigste kilder til peridot i god kvalitet, Pakistan (i Kashmir-regionen) hvor der i 1990’erne, i ca. 4000 meters højde og i et ufremkommeligt bjergområde, blev fundet en meget stor forekomst af peridot i ypperlig kvalitet.

Mogok i Myanmar (Burma) er i dag ligeledes et vigtigt område for udvinding af peridot.

Hvor langt de fleste ædelstene dannes i jordskorpen, dannes peridot i et meget dybere område kaldet, kappeområdet. Peridot krystallerne dannes i magna fra den øvre kappe, og bringes så til overfladen under vulkanudbrud eller ved tektonisk aktivitet.

Peridot er en af en håndfuld forskellige ædelstens typer, som i meget sjældne tilfælde kan udvise fænomenet (asterism/lysstjerne). En reaktion som skabes ved påvirkning af direkte lys, og viser sig som en lysstjerne hen over stenen, og i peridot’ens tilfælde en stjerne med 4 ’stråler’.

Den mere kendte ”Stjerne Rubin” har 6 ’stråler’ (grundet den er dannet i et andet krystalsystem).

Peridot er ikke særlig hård (6,5 mohs) og har ingen syreresistens, så er reelt kun egnet for brug i smykker i et begrænset omfang, og hvor den beskyttes lidt i mod slid og sved.

Men er alligevel et meget populært valg i alle typer smykker. Dette er nok på grund af sin meget, meget smukke og intense grønne farve, som jeg personligt har svært ved ikke at blive betaget af.

Farve og særlige kendetegn:

Peridot er en af de få ædelstene, som kun findes i en farve. Farven er grøn men findes i forskellige nuancer af grøn. Farven spænder fra gulgrøn – olivengrøn – brungrøn og tager sig altid bedst ud i naturligt dagslys. Dybden af grønt, afhænger af niveauet af jernindhold i krystallet.

Dens levende og intense farve ændres ikke under kunstigt lys. Under tiden forekommer Peridot i ”Limegrøn” og ”Smaragdgrøn”

Den mest værdsatte peridot har en dyb, intens grøn farve. Denne specifikke farve fremkommer når krystallet har et jernindhold på mindre end 15 %, samt typisk inkluderet af sporstoffer fra nikkel og krom.

Selvom peridot er en såkaldt type II sten (sten som ofte har indeslutninger) fås den i et rigeligt omfang, værende øje-ren (urenheder som kun kan ses ved forstørrelse).

Oplevelsen af glansen på en peridot, går fra fedtet til glasglans.

Et andet særligt kendetegn for peridot, ud over den meget levende grønne farve, er den meget stærke dobbeltbrydning. Dobbeltbrydningen kan bedst ses uden brug af lup eller andre gemmologiske redskaber, i store sten. Ser du igennem stenen, gennem tavlen som er den største facet i toppen af stenen, og betragter de bagerste facetter i bunden, vil stederne hvor facetterne mødes, ses som dobbelte streger og ikke som en skarp streg. Dette kan være et rigtigt godt kendetegn på at du står med en peridot og ikke en anden lignende grøn ædelsten. ( det ses tydeligt i billedet øverst i denne beskrivelse)

Du vil i markedet næsten altid se peridot slebet med facetter, og meget sjælden i carboshon slib. (poleret buet på toppen og flad i bunden).

Typisk er peridot ikke behandlet eller forbedret på nogen måde.

Peridot forekomster:

De vigtigste forekomster er som tidligere nævnt i Pakistan, i Kashmir-regionen og grænseregionen Pakistan-Afganistan.

Et meget smukt materiale findes også i det øvre Myanmar (Burma) samt Vietnam.

Den findes også i Norge (nord for Bergen), Mexico, Kenya, Brasilien (Minas Gerais), Queensland i Australien, Sydafrika, Sri Lanka, Tanzania og USA (Arizona og Hawaii)

For nylig er Kina blevet en af de største producenter af peridot.

Faktisk er ”Peridot” både opdaget på Mars, på Månen og i faldne meteorer, men i Olivin kvalitet.