Citrin
I 30’verne blev Citrinen kendt i handelen som “Gold-Topas”
Henrik Mathiesen
Citrin’s historie:
Citrin, den gule variant af krystallet kvarts. De fleste kvarts varianter er navngivet ud fra deres farve, og citrinen kommer af ”Citron”(det latinske navn ’citrus’ som betyder citron og det franske navn ”citron” som betyder citronfarvet) Navngivningen fandt sted i 1556 af ’mineralogiens far’, Georg Bauer. Citrinen blev som første sted værdsat, som gyldengul ædelsten, i Grækenland mellem 300-150 f.kr.
Citrinen er en af de mest populære ædelsten som findes i dag. Citrin er kvarts. Kvarts er det mest almindelige mineral i jordskorpen. Det består af silicium og ilt, der dannes i alle typer klipper. Som almindelige varianter i kvartsgruppen, kan nævnes: Bjergkrystallet (klar kvarts), Ametyst, blå kvarts, kaktuskvarts, Chalcedon, Rosakvarts og Røgkvarts. Når væsker afkøles i revner i klipper og begynder at krystallisere, og når visse mineraler fanges i væsken på samme tid, kan de danne farvede krystaller. Den naturlig gule citrin er i dag ret sjælden og findes kun i et meget begrænset antal. Men fordi man i det 18 århundrede ved et tilfælde fandt ud af at ved at opvarme ametyst eller røgkvarts blev det til en gylden/gul citrin. Det er nok denne opdagelse der gør det muligt at købe citrinen til de overkommelige priser som vi ser i dag. Så langt de fleste citriner (næsten alle) som i dag er i handelen, er i virkeligheden opvarmet ametyst eller røgkvarts.
Kun godt trænede gemmologer er i stand til igennem et mikroskop at skelne imellem naturlig gul, eller ”opvarmet” gul citrin.
I 30’verne blev citrinen kendt og solgt i handelen som ”Gold-Topas”.
Da Topas, i 30’verne, var den ædelstelsten, enhver kendte som ”guld farvet” sten, og da topas i denne farve var ret sjælden og bekostelig at anskaffe, var det oplagt for nogen at bruge citrinen i stedet, da den var billigere og mere tilgængelig. Rigtig mange mennesker går i dag stadig rundt med en såkaldt ”guldtopas” i deres smykke, uden at vide at det i virkeligheden er en citrin som sidder i. Selv i dag 2019, er der stadigt nogen som bruger ”guldtopas” som handelsnavn i de smykker de sælger.
Men smuk er den!
Farve og særlige kendetegn:
Farven på citrin spænder fra lys citron – over flot appelsin orange – til en jordnær orangebrunlig farve. Den mest eftertragtede farve er, dyb mættet rødlig orange, som oftest findes i Brasilien.
Citrinen handles også i forskellige navne som henviser til farven herpå.
”Gul citrin” – en lemmongul til citrongul
”Gylden citrin” – gylden gul citrin
”Madeira citrin” – Gylden orange til rødbrun citrin
”Ild citrin” – Det er et handelsnavn for dyb orange citrin
”Palmeria citrin” – Klar orange citrin
Da kvarts krystaller ofte findes meget store, er det meget almindeligt at se citrin slebet i forskellige former og meget store størrelser.
Med sin hårdhed på 7, på mohs. hårdheds skala, er det et oplagt valg til næsten alle typer smykker.
Citrin forekomster:
Den førende producent af citrin er Brasilien, hvor en stor del stammer fra staten Rio Grande do Sul.
Deslige findes den bla. i: Madagaskar, USA, Uruguay, Rusland, Indien, og i Europa, ved Dauphine i Frankrig.
Berømte eksemplarer:
14.100 kg. krystalklynge.
Verdens største kvartskrystal klynge blev opdaget i 1985 i bunden af en 45 meter dyb hule i Otjua-minen nær Karibib i Namibia. Den vejer hele 14.100 kg (70,5 mill. Ct), og det tog 3 år at udgrave og fjerne den. Den er udstillet på et museum i Namibia.
Kæmpe klump af krystaller.
Verdens største enkelt kvartskrystal.
Den største dokumenterede enkelt krystal af kvarts blev fundet nær Itapore, Goiaz i Brasilien. Den målte ca. 6,1 x 1,5 x 1,5 meter og vejede ca. 39.916 kg
Verdens største facetterede citrin ”Malaga”
Den solrige gule sten er et ovalskåret vidunder på hele ca. 20.200 ct. Malaga blev opkaldt efter værtsbyen og blev tilføjet i juni 2010 til afsnittet ”special Exhibition Gems” i Art Natura i Spanien, et naturvidenskabsmuseum med en af verdens mest omfattende samlinger af farvede ædelsten.
”Malaga” , der måler 20 x 15 x 10 centimeter, betragtes som næsten fejlfri.
Citrin kom på verdenskortet som populær smykkesten.
Greta Garbo havde en samling art deco-smykker, der indeholdt en stor del citriner. Da hun blev set iført disse smykker, steg salget af citrin dramatisk.
Citrinen er november måneds lykkesten.
Henrik Mathiesen