skip to Main Content

Ametrin

Ametrin – 3,07 ct – VVS

“Ametrinen” blev allerede så tidligt som det 17 århundrede, kendt og berømt,…. !

Henrik Mathiesen

Ametrin’s historie:

Ametrinen er en flere-farvet variant af krystallet Kvarts. Den er igennem tiden også blevet kaldt ”Trystine”. Ametrinen er reelt både Ametyst og den gyldne variant af Kvarts, Citrin. Farverne optræder i skarpe overgange, og ikke i glidende farve overgange.

Ametrinen blev allerede så tidligt som det 17 århundrede, kendt og berømt, da en spansk erobrer modtog den som medgift, da han giftede sig med prinsessen: Anahi, fra stammen Ayoreos.

Den blev senere kendt i Europa igennem gaver, over bragt til den spanske dronning, af samme erobrer.

Farve og særlige kendetegn:

Farven spænder fra lysviolet til dyb-lilla og fra lys-gul til gulbrun. Farverne er typisk kun middelmættet i farven, så normalt ikke meget levende og intens at se på. Den mest eftertragtede vil være farvefordelt med 50/50. Farve kontrasten ses tydeligst i sten over ca. 7 ct.

En meget levende og farveintens sten, bør undersøges nærmere, da Ametrinen produceres syntetisk i et vist omfang, og dette vil typisk være et godt fingerpeg på evt. syntetisk fremstillet.

Med sin glasglans og hårdhed på 7, målt på mohs skalaen, er den et godt valg i et smykke, dog i mindre grad i en ring. Ametrinen er meget populær i blandt kunstneriske sten skærere, på grund af farvespillet.

Ametrin forekomster:

Ametrinen produceres hovedsageligt i Bolivia (Anahi-minen), men er også fundet i et mindre omfang i Brasilien (Rio Grande de Sul) samt i Uruguay. Ganske små miner eksisterer også i india.

“Ametrin” krystal.

Berømte eksemplare:

Kæmpe Ametrin.
322 ct Ametrin i”tri-polær” cut.

En af de største, kendte Ametriner, en 322 ct. Stor Ametrin fra Bolivia er skåret og slebet i et unikt cut, kaldet ”tri-polær”. Dette cut gør at den violette og guldfarve, blandes rundt på stenen alt efter hvordan den drejes. Dette i stedet for den sædvanlige måde at slibe Ametrin på, at farverne deles ned gennem midten af stenen.

Denne 322 ct. Store Ametrin (44mm X 44mm X 37mm dyb) er slebet af Steve Moriarty i England (medejer af Moriarty’s Gem Art i Crown Point, Indiana), og det tog ham ca. 90 timer at færdiggøre den.

Den var oprindelig slebet for donation til ”Feldtmuseet” men bliver måske solgt i stedet på et tidspunkt.

De 2 kvarts varianter Ametrin består af.
Citrin – 1,04 ct – VVS klar
Ametyst – 4,84 ct – VVS klar

“Ametrinen” er både februar og november måneds lykkesten.(både Ametyst og Citrin)

Henrik Mathiesen

Back To Top
×Close search
Søg