Diamant

Oktaeder krystal, 2,06 ct — Top-cape – VS klar

Diamanten er det hårdeste naturlige materiale på jorden (10 mohs.). Den naturlige diamant har en alder på mellem 1 – 3,5 milliarder år.
Henrik Mathiesen

Diamant’s historie:

Diamant, det hårdeste naturlige materiale på jorden (10 mohs.). Den naturlige diamant har en alder på mellem 1 – 3,5 milliarder år. De fleste diamanter blev dannet på dybder imellem 150 og 250 km, i jordens mantel (et lag af klippe eller is). Under højt tryk og temperatur, opløste kulstofholdige væsker mineraler og erstattede dem med diamanter. Disse er så transporteret til overfladen ved vulkanudbrud og er afsat i tilstødende klippemateriale, kendt som Kimberlit og lamproites. En af flere måder at finde diamant på er ved at lede efter disse klippearter og derefter udskille diamantkrystallet.

Diamant består kun af et grundstof (karbon/kul) og er det eneste krystal i verden med kun et grundstof i krystalgitteret.

Da diamant er det hårdeste kendte materiale i verden, er det også kun diamant som kan slibe i diamant. Grunden til at diamant så kan slibe i diamant, er det fakta, at diamantkrystallet ikke har samme hårdhed i alle retninger. Denne viden er det diamantsliberen gjorde brug af ved facettering af f.eks. den brillant du har i din ring. Ved slibning og facettering af en brillant, går der typisk 40-60 % til spilde i processen.

Ud over de funklende brillanter du kender, bruges diamant i vid udstrækning til mange andre ting på grund af sine specielle egenskaber, hvor hårdhed er en af dem, og bla. bruges i div. skæreskiver og skære-slibe værktøj osv. En anden egenskab er evnen til at lede varme. Da diamant er en af verdens mest effektive materialer til at lede varme, bruges diamant bla. af NASA i følsomme instrumenter og elektronik i satellitter og rumskibe.

Når diamanter eller brillanter, som du kender dem bedst skal vurderes i kvalitet og pris, gøres det ud fra de 4 C’er. Vægt-farve-klarhed og slibning (på engelsk: Carat(ct)-Color-Clarity and Cut.) som stenen samlet set prissættes ud fra. Nedenfor kan du se en beskrivelse af, hvad de 4 c’er står for.

Vægt (Carat):

Den første af de 4 C’er.

Diamanters vægt måles i Carat(ct) som ikke må forveksles med Karat, som er den betegnelse man bruger til at beskrive renheden af guldet i div., eksempelvis smykker.

1 Carat svarer til 0,2 gram. Så der går 5 Carat på 1 gram. Vægt enheden Carat er mange tusinde år gammel. 1 Carat skulle efter sigende være det samme som 1 stk tørret kerne fra Carabotræet, vejer. Deraf udtrykket ”Carat”

Da både diamanter og andre ædelsten bla. handles i forhold til vægt, handles de med en så stor nøjaktighed, at vægten deles op i hundrededele af en Carat, eks. 0,01 – 0,02 – 0,03 ct. ….. osv.

Farve (Color):

Den anden af de 4 C’er.

Diamanter er typisk kendt for at være farveløse eller ’hvide’, men de mest almindelige farver er faktisk brune eller gule. Brunlige og gyldne nuancer skyldes spor af kvælstofurenheder. Så en af årsagerne til at farven N koster en del mindre end farven D, er ganske enkelt (ud over smukheden til forskel) at forekomsten af naturlige diamanter i farven N forekommer meget oftere og i meget større antal end diamanter i farven D.(altså sjældenheden) bla. deraf prisforskellen. (Farvede diamanter (fancy Diamonds) er et kapitel for sig og beskrives senere)

Når Diamanter farvegradueres for pris-sætning gøres det ud fra et ”Master color grading set” og skal det være helt korrekt skal sættet være kvalificeret af et internationalt anerkendt laboratorium. I praksis hos GIA som er dem som ligger inde med de standarder som bruges til graduering af et sådan sæt, og også er dem som har udviklet skalaen. For en korrekt farvegraduering kræves en person med god erfaring i at udføre det, de rette lysforhold, samt et color grading set. Og diamanten som gradueres, skal være uindfattet. (ikke være i et smykke). En diamant som sidder i et smykke kan ikke gradueres nøjagtigt, da alle metaller og materialer som smykket består af, afgiver en vis mængde farvet lys til stenen.

Klarhed (Clarity):

Den tredje af de 4 C’er.

Klarheden er et forholdsvis simpelt begreb og færdighederne for at kunne graduere klarheden er ikke svære at opnå, men kræver bare stor erfaring fra omgang med uindfattede diamanter for at kunne bestride det. Men det kan på papir være lidt kompliceret at formidle, da eks. 2 sten som begge er gradueret VS2, i virkeligheden ser meget forskellige ud.

Klarheden bestemmes ud fra hvor få synlige urenheder eller såkaldte indeslutninger de er og hvor lang tid det tager at finde dem. En indeslutning kan være forskellige ting, så som fremmede krystaller, eks. granatkrystaller, zirkonkrystaller eller andre typer ædelstenskrystaller. Det kunne også være ganske små frakturer osv. Disse har ikke nødvendigvis har noget med holdbarheden af diamanten at gøre (dette er et kapitel som ikke tages op her) men bare synlige hindringer for at lyset kan vandre uhindret igennem diamanten, til det kastes tilbage for vores øjne.

Når man vil bestemme klarheden, skal det også foregå efter helt bestemte retningslinjer.

Det skal foregå under 10x forstørrelse. Det skal samtidig foregå under 2 forskellige typer lys. Både under såkaldt ”dark field” lys og under overhead belysning.

Dark field: er for at kunne betragte indvendige ting i stenen. Overhead: er for at kunne betragte overfladen af stenen.

Beskrivelsen af klarheden inddeles i 5 hovedkategorier, med under kategorier.

Så der er i alt 10 forskellige grader for beskrivelsen af klarheden, hvilke der så prissættes ud fra.

Kategoribetegnelserne som bakkes internationalt op, er følgende:

IF – VVS1 – VVS2 – VS1 – VS2 – SI1 – SI2 – I1 – I2 – I3.

Betegnelserne I1-I2-I3, har vi her i Danmark valgt at kalde p1-p2-p3 (p for pikteret)

Beskrivelse og eksempler på ”plottekort”af de forskellige gradueringer se nedenfor.

IF : IF (flawless) fejlfri, ingen synlige indeslutninger set under 10x forstørrelse ved undersøgelse i min 15 minutter.

VVS1 : VVS1 (Very very slightly included 1) Har kun 1 meget meget lille synlig indeslutning under 10x forstørrelse tæt på (rodisten), først synlig efter 15 minutters undersøgelse.

VVS2 : VVS2 (Very very slightly included 2) Har kun 2 meget meget små synlige indeslutninger synlige under 10x forstørrelse tæt på (rodisten), først synlig efter 15 minutters undersøgelse.

VS1 : VS1 (very slightly included 1) Har meget små indeslutninger som tager flere minutter at finde og skal være i yderkanten tæt på (rodisten). Når de først er fundet, er de lette at finde igen.

VS2 : VS2 (very slightly included 2) Indeslutninger i samme størrelse som VS 1, men kan have flere i yderkanten som er tættere på, og endda inden for tavlen.

SI1 : SI1 (slightly included 1) Har indeslutninger som er lette at se ved 10x forstørrelse, men er (eye clean) altså ikke kan ses med det blotte øje. (større indeslutninger skal ligge uden for tavlen)

SI2 : SI2 (slightly included 2) sten, en som ikke kan gradueres som SI 1, som stadig er (eye clean)

Download gemmologiske egenskaber

Hope Diamond on blue background, *Foto Chip Clark*.

Diamant forekomster:

Diamanter forekommer mange steder i verden.

Ca 49 % af al diamant kommer fra central og Sydafrika, men findes bla. også i Rusland, Canada, Indien, Brasilien, Australien og USA.

Berømte eksemplarer:

Mindste og største diamant nogensinde.

Verdens mindste slebne diamant er 0,0006 carat, og verdens største fundne var på 3.106 carat (ca 0,6 kg). Den var på størrelse med en mands knytnæve, da den blev fundet ved Pretoria i Afrika i 1905. Den fik navnet Cullinandiamanten.

Cullinan 1, også kaldt ”Afrikas stjerne”

Tre år senere fik et firma i Holland opgaven at kløve krystallet, som blev til 105 slebne diamanter. Hvoraf den ene, en 530,40 carat stor dråbeformet diamant, nu kan ses siddende som centersten i det engelske septer, som indgår i de Engelske Kronjuveler.

Centerstenen i det engelske septer.(indgår i de Engelske Kronjuveler)

Selvom der i dag og siden 1908 skrives i div. tidskrifter, at diamanten går for at være den største i verden og har navnet Cullinan 1, også kaldt ”Afrikas stjerne” , så må man mene den største hvide.

”Golden jubilee”

For en endnu større diamant ved navnet ”Golden jubilee”, blev i 1986 i Premier mine i Sydafrika fundet (for øvrigt samme mine hvor Cullinan blev fundet i sin tid) en gyldengul-brun diamant på hele 755,50 carat, og på 545,65 carat efter den var slebet. Den blev slebet af Gabriel Tolkowsky i et slib kaldet som han har kaldt ”fire rose cushion cut”. Det er faktisk 15,35 ct større end Cullinan 1.

Den er nu at se som en del af Thailands Kronjuveler i Grand Palace of Bangkok.

Mest værdifulde:

”Cullinan 1” Diamanten = ca. $ 400 mill.

”Hope” Diamanten = ca. $ 350 mill. En Blå 45,52 carat diamant (”Smithsonian Museum of Natural History”, i Washington DC)

”De Beers Centenary Diamond” = ca. $ 100 mill. En hvid helt fejlfri diamant på 273,85 carat.

”The Steinmetz Pink” = ca. $ 71,2 mill. En Vivid pink 59,60 carat stor diamant i oval brillantslib.

“The Steinmetz Pink” *By Erin Blakemore, Smithsonian.*

”Moussaieffs Red Diamond” = ca. $ 7 mill. En Fancy rød 5,11 carat stor diamant i ”Trillian cut”

Farvede Diamanter:

Naturligt farvede brillanter:
Fancy Sort – Fancy Dyb Grøn – Fancy Champagne – Fancy Dyb Blå – Fancy Intens Orange – Fancy Intens Pink – Fancy Canary Gul.

Dette er et ikke speciel kendt område for de fleste. Faktisk findes diamanter i mange forskellige naturlige farver. Efter sjældenheden nævnt i rækkefølge, med den mest sjældne først:

Fancy Rød – Fancy Pink – Fancy Blå – Fancy Grøn – Fancy Orange – Fancy Gul – Fancy Champagne.

Hvor i andre farvede ædelsten, er urenheder i det rene krystal, som gør farven, er det i diamant en fejl i krystalgitteret, samt bestråling som gør farven, på nær den blå variant, hvor det er tilstedeværelsen af stoffet ”Bor” som gør den blå.

Ved vurdering af pris og kvalitet, vurderes reelt stort set efter de samme 4 C’er som de hvide, hvorimod farveangivelsen har sine egne grader i hver farve som ligger til grund for karakteren. Ved den samlede prisfastsætelsen af en Fancy farvet diamant, spiller farven en større rolle end hos de hvide.

Fancy farvede diamanter er oftest dyrere end de hvide, på nær den Champagne farvede. Den er billigere.

Da farvede diamanter er et forholdsvis stort område at bevæge sig ind på, vælger jeg at beskrive resten en anden gang.

Diamanten er April måneds lykkesten.

I1 (p1) : I1 (included 1) sten har indeslutninger som er synlige for det blotte øje, men som ikke i et betydeligt omfang har negativ indflydelse på skønheden eller holdbarheden.

I2 (p2) : I2(included 2) sten har indeslutninger som er synlige for det blotte øje, som i et betydeligt omfang har en negativ indflydelse på skønheden eller holdbarheden.

I3 (p3) : I3 (included 3) sten har indeslutninger som er synlige for det blotte øje, som i et betydeligt omfang har en negativ indflydelse på både skønheden og holdbarheden.

(Rød), indeslutninger er interne.

(Grøn), indeslutninger bryder overfladen.

Slibning (Cut):

Den fjerde af de 4 C’er.

Diamanter bliver slebet i mange forskellige former, som alle andre ædelstens typer. De er både ovale, dråbeformet, hjerteformet osv. Det mest kendte slib for de fleste, når vi taler diamanter, nok det runde slib, brillantslibet. Det består af 57 eller 58 facetter (57 hvis der ikke er en ”kulet”). Kulet’en er en facet slebet i bunden, på spidsen, for at hindre at brillanten ved brug får et skår. Slibning af diamanter har været konstant under udvikling, på flere fronter, siden man begyndte at slibe diamanter. Det var først omkring 1945, at man blev helt i stand til at slibe efter den formel som i historien kaldes ” Tolkowsky slibningen” (en matematisk formel nedfældet i 1919 af matematikeren Marcel Tolkowsky), som gør at det perfekte ”brilliant cut” som vi kender det i dag, ser ud som det gør. Er en Brillant, slebet nøjagtig efter denne formel, vil få maximal mængde lys som rammer brillanten, kastet tilbage igennem tavlen/kronen (hele den øverste del af diamanten) og ramme dit øje som vil opleve det som et spil, af ild eller brillians.

Faktisk er det først omkring 1990, at slibningen, blev en af de 4 C’er. Altså indgik i vurderingen af hvor fin eller god en diamant den var og igen med til at sætte prisen. Og, som jeg ser det, så er slibningen vigtigere end både farven og klarheden. For selvom du har en meget hvid brillant og med en høj grad af klarhed, men den er slebet i et dårligt slib, så har den næsten ingen ild eller brillians, og så virker den flad og kedelig som glas. Hvorimod en brillant i knap så god en farve og med mindre grad af klarhed, som slebet perfekt efter formelen, den vil funkle og spille med lyset i dine øjne. Virkelig fremstå smuk og indbydende. Deraf min opfattelse af vigtigheden for slibningen.

Nedenfor prøver jeg at vise lidt forsimplede eksempler på lysets vandring i en brillant, slebet for fladt, perfekt og for højt, men med samme antal facetter. Mest muligt lys skal forlade toppen!