Pyrop’s historie:

Pyrop, er helt klart den mest kendte af de røde granater igennem tiderne. ”Pyrop’en” er en variant af de såkaldte ”pyralsemt-granater” som består af: den røde ”Pyrop”, den røde ”Almandin” og den orangerøde ”Spessartin”.

Pyrop’en, sammen med Almandinen, er dem du som oftest ser i dine bedsteforældres smykker. Og da den er meget overkommelig i pris bruges den stadig den dag i dag, i et meget stort omfang som smykkesten.

”Pyrop’en” med sin dybrøde farve og brune undertone, var utrolig populær og meget brugt i det 18. og 19. århundrede. Stenen findes som oftest kun i mindre størrelser (hvor ”Almandin” findes i større størrelser) men ”Pyrop’en” er til gengæld ofte fri for indeslutninger og er mere intens i farven.

Den markante farve kan ofte ligne Rubin- eller granatæblefrø, hvorfor navnet ”Pyrop” nok er en berettiget betegnelse. Navnet ”Pyrop” (engelsk Pyrobe) Stammer nemlig fra det græske ord ”Puropus”. Puropus, består af ”Pur” (ild) og ”Ops” (øje), der betyder ”ildøje”. Dette henviser til farven og den imponerende glans som ”Pyrob” granat har, som er et resultat af dens høje brydningsindeks.

Brugen af ”Pyrop” og de andre røde granater går tusinder år tilbage. De blev brugt af egyptiske faraoer til både dekorative og ceremonielle formål. De gamle romere både handlede med dem og bar dem som granatringe.

”Pyrop’en” er igennem tiden blevet kaldt mange forskellige navne. Jeg kan nævne: Colrado ruby, Arizona ruby, California ruby, Rocky Mountain ruby og Elie Ruby.

Grunden til disse navne er angiveligt, ”Pyrop” i den rigtige farve faktisk ligner Rubinen ret godt.

Farve og særlige kendetegn:

Farven på ”Pyrop” spænder fra dyb rød til næsten sort. Nogle kan godt som Rubinen have en svag tone af lilla/violet. For at finde en ”Pyrop” i en lyslevende rød farve, skal man lede i blandt mindre sten. Store sten har en tendens til at være ret mørke, næsten sorte.

De indeslutninger du vil finde i ”Pyrop” vil enten have et uregelmæssigt omrids, eller være mere afrundede krystaller.

Granaten er en af en håndfuld forskellige ædelsten som i sjældne tilfælde kan udvise et fænomen kaldet ”Asterism” (Stjerneeffekt). En reaktion som skabes ved påvirkning af direkte lys, hvorpå der kommer en lys stjerne til syne hen over overfladen på stenen. I granatens tilfælde består stjernen af 4 stråler (antallet af stråler afgøres ved krystalsystemet stentypen er skabt i)

Effekten ses bedst når stenen er i slibningen Cabochon. (Blød og buet polering på toppen og flad i bunden)