Månesten’s historie:

Månesten er en fantastisk smuk og fortryllende sten at betragte. Det er den mest kendte variant af ”orthoklas” som tilhører gruppen af feldspats, som igen omkring 2/3 af alle sten på jorden tilhører. Månestenen er mest kendt og efterspurgt for en meget høj grad af glans under bestemte lysforhold. Netop glansen er det som gør månestenen til en af de mest bemærkelsesværdige ædelstene, der findes i dag.

Navnet ”Månesten” skyldes ikke det faktum at den findes på månen, men at det næsten magiske, blåhvide flimrende lys/skær som den udviser når man bevæger den, godt kan ligne det man ser på månen.

Gemmologer omtaler dette skinnende optiske fænomen som ’adularescence’

’adularescence’ ses som en bølgende strøm af hvide og blå farver, som ser ud til at flyde lige under overfladen på stenen når man bevæger den under lys. Meget betagende!

Mange forveksler ofte ’adularescence’ med fænomenet ’labradorescence’ som kan minde rigtigt meget om det.

Hvor ’adularescence’ synes at bevæge sig lige under overfladen, så synes ’labradorescence’ at bevæge sig på overfladen.

Månestenens historie går langt tilbage i tiden. I romertiden ansås månestenen som værende månens stråler i fast form.

Et andet eksempel, men fra nyere tid, vil være at den berømte franske guldsmed og glaskunstner Rene’ Lalique, gjorde stort brug af månestenen i hans værker. Det gjorde han på grund af dette meget specielle fænomen som ses hos månestenen. Dette store brug af stenen foregik i ’art nouveau perioden’, som er perioden fra 1890 til 1910.  

Farve og særlige kendetegn:

”Månestenen” er typisk farveløs men findes i en lang række forskellige farver, herunder hvid, blå, grå, mokka brun, gul, orange, grøn og lyserød. Det lysskær den oftest udviser er som tidligere beskrevet, hvid til blåhvid, men andre farver kan forekomme. Sølvfarvet og blåorange er også set.

Sri Lankas månesten med en lyseblå glans på en næsten gennemsigtig ’krop’, betragtes som værende den mest værdifulde.

Indiens månesten som udviser et skyagtigt spil af lys og farve, er også ret værdifulde inkl. beige brunlig, grøn, orange eller brun. Mere sjældne farver som blå, fersken, røgfarvet, champagne, sort og rød, er ligeledes værdifulde.

Månestenen er en af en håndfuld forskellige ædelstens typer som i sjældne tilfælde kan udvise fænomenerne ’chatoyance” (katteøjeeffekt) samt ’asterism’ (lysstjerne). Fænomenerne viser sig når stenen påvirkes med direkte lys, hvorpå der viser sig lysstråler hen over stenen i form af en stjerne (asterism) eller som en enkelt lysstråle (chartoyance) hen over midten af stenen som et katteøje.

Månesten slibes og poleres oftest i carbochon, og sjældent i facetteret slib. Carbochon-slibet er blød og buet på toppen, og flad i bunden. Dette slib vælges for at maksimere de ønskede virkninger af ’adularescence’. Når månesten slibes, er det af meget stor vigtighed at sliberen har styr på den nøjagtige orientering af krystalretningen før påbegyndelse. Dette er en forudsætning for at opnå det perfekte resultat hos den færdige ædelsten. Så selvom det normalt er en ret simpel slibeform at slibe og polere en ædelsten i, så er det ikke tilfældet hos månestenen.

Da månesten er forholdsvis let at ridse, er den også let at polere op igen, så den igen ser ud som ny. Så et godt valg til alle typer smykker.