Akvamarin’s historie:

Akvamarinen er den blå variant af krystallet Beryl, som bla. indeholder den mere kendte, grønne variant ” Smaragd”

Akvamarin er blevet brugt som smykke og som amulet i mindst 3000 år, med referencer i sumeriske, egyptiske, græske og romerske skrifter. Grækerne kaldte den sømandens ven eller sømandsstenen.

Navnet Akvamarin betyder havvand og stammer fra det latinske ”aqua” vand og ” mare” hav.

Samtidigt er det også det blå havs farve og ifølge sagaen, samt ordene af den berømte romerske filosof Plinius, opstod Akvamarin ud af brystet fra havfruer og har, siden oldtiden, været sejlerens lykkesten. På denne tid blev den ikke kaldt akvamarin, men ”havgrøn beryl” og i nogle gamle tekster var ”havgrøn beryl” en af de syv hellige sten, der blev ført til søs for at sikre en sikker tilbagevenden.

Den tidligst kendte brug af udtrykket ’aquamarin’ i forbindelse med en ædelsten, var i 1609, da Anselmus de Boodt udgav sit gemmologiske arbejde, Germmarum et Lapidum Historia.

Den første dokumenterede moderne opdagelse af Akvamarin, fandt sted i bjergene i Sibirien i året 1723. Indskud fundet på dette sted var betydelige, og det blev snart verdens vigtigste minedrift med mere end 70 kg ædelstene af høj kvalitet som blev udvundet i 1796.

Farve og særlige kendetegn:

Den meget smukke lyse klare blå farve, som himmelen på en flot dag, er meget eftertragtet hos smykke designere og brugere af smykkerne, og bruges derfor ofte i smykker i dag.

Farven går fra den meget lyse blå til mere grønlig-blå. Den er i modsætning til Smaragden, meget ensartet i farvefordelingen af stenen og har en fantastisk glød.

Farven blå skyldes lidt jernforurening af farveløs Beryl (Goshenit) under dannelsen af krystallet.

Da den blå farve hos Akvamarinen i dag er den mest eftertragtede hos brugerne, er det den som opnår den højeste pris i markedet. Da en del af det Akvamarin som udvindes, har en mere blågrøn farve, kan det ved ca. 400 graders ophedning få den eftertragtede himmelblå farve. Men det skal foregå med forsigtighed, for med for meget varme bliver den farveløs, og med mindre indtjening til følge. Da Akvamarin har en hårdhed på 7,5-8,0 på mohs hårdheds skala, og derved svær at ridse, har den en hårdhed som gør, den kan bruges i stort set alle typer smykker og blive ved med at holde sig pæn i hele smykkets levetid.

Akvamarin forekomster:

Den førende producent af Akvamarin i dag, er Brasilien med mange miner spredt over hele landet.

(faktisk var der 300-års jubilæum for Minas-Geais i året 2019).

Meget smukke sten, klare som vand, hentes højt i bjergene i Pakistan i det sydlige Asien. Stedet forsyner verden med nogen af de fineste sten, men minearbejderne skal op i 3000, eller endda 4000 m, for at få fat i dem.

Andre forekomster af Akvamarin stammer fra Australien, Myanmar (Burma), Kina, Indien, Kenya, Madagaskar, Mozambique, Namibia, Nigeria, Sibirien, Zambia og Zimbabwe, samt flere amerikanske steder.