Andalusit
Andalusit’s historie:
Andalusit er en meget smuk, men mindre kendt ædelsten, opkaldt efter et spansk autonomt samfund: Andalusien, hvor den første gang blev fundet.
Andalusit har en meget markant grad af Pleochroisme (viser forskellige farver når den drejes i forskellige retninger) og har i mange år kun været kendt af samlere (er dog tidligere brugt som amulet), men er i de senere år blevet meget populær iblandt smykkedesignere på grund af sin ret specielle egenskab af farvespil. Med en mohs-hårdhed på 7,5, gør det den samtidig til et godt valg i alle typer smykker.
Da den ikke så tit findes i store størrelser, ser man dem oftest i ”klynger” af sten, i de smykker hvor de bruges. De større og mere sjældne eksemplarer som findes, bruges oftest som centersten i de smykker de bruges.
Flere skulle have udtalt at de kom til at tænke på ”en fin cognac”, når de betragtede den i mens de vendte den i forskellige retninger. Dette kan være årsagen til at den siges at være mest eftertragtet hos mænd.
Farve og særlige kendetegn:
Farverne spænder typisk fra gul, gulgrøn, grøn, brunrød, oliven og rødbrun, alt efter krystalretningen. De fleste sten udviser mindst 2 farver, som er forskellige i intensitet og blander sig med hinanden.
Dette ses bedst i rundskårede og firkantede slibninger. Former med lang akse, eksempelvis Oval, Marquis, o.s.v, vil typisk vise lys farve i midten og mørkere farver i enderne.
Helt gennemsigtige eksemplarer udgør kun en lille del af det Andalusit som findes, og har typisk synlige indeslutninger i form af ”rutilnåle”
Andalusit forekomster:
Andalusit kan findes mange steder, herunder Spanien ( Andalusien), Australien, Brasilien, Canada, Rusland, Sri Lanka, Ceylon, Madagaskar og flere steder i USA .
Berømte eksemplarer:
Nogle af de største fundne, befinder sig på ” Smithsonian Istitution (Washington, DC) ” bla. en på 28,3 ct (Brun) og en på 13,5 ct (grøn/brun), begge fra Brasilien.
Smuk Andalusit ring.
Et smukt eksempel på en 14 karat rosa-guldring, prydet med en oval andalusit som er omkranset og flankeret af diamanter og brillanter.
Andalusit, siges at beskytte bæreren i mod øjenlidelser, samt at forbedre hukommelsen.
Henrik Mathiesen