Almandin’s historie:

Almandin, er en af de røde varianter af Granat (på engelsk Garnet) en såkaldt ”Ædelgranat”.

Granat er en ædelstens type som nok er bedst kendt for at være den ”lidt kedelige røde sten” der er i farmors smykker. Men at anse granaten som værende kedelig og kun rød, er nok en lidt uberettiget antagelse. Granat findes faktisk i stort set alle farver og nuancer, lige på nær farven ren blå (der findes dog en farveskiftende variant, en blanding af ”Pyrop og Spessartin” granat som under rette belysning, skifter fra blålig til grønlig farve) . For eksempel er den grønne variant ”Tsavorit” så smuk, at kun den ypperligste udgave af den mere kendte ædelsten smaragd, kan hamle op med den.

Da de røde varianter af granat er de bedst kendte, er Almandinen en af dem. Selvom Almandin er en af de mest almindelige forekommende granatvarianter, er den desværre kun fundet i et meget begrænset antal i god ædelstens kvalitet, de seneste par årtier. Alligevel er prisen forblevet stabil og på et niveau med en af de andre kendte røde varianter, ”Pyrop”. Begge handles til en meget overkommelig i pris i markedet.

Så selvom varianten Almandin findes i meget store mængder mange steder i verden, er det kun en meget lille del af dem som findes i god nok kvalitet, som gør de slibes til brug i smykker. På grund af sin gode hårdhed og sit høje brydningsindeks (som giver god brillans), samt det faktum at den oftest findes i større størrelser end de øvrige røde granater, gør at den er meget efterspurgt i smykkeindustrien. Da Almandin’en er den hårdeste af granatvarianterne (7,5 mohs) og samtidig meget almindelig forekommen men i dårlig kvalitet, gør at den i stedet bruges i diverse slibemidler, sandblæsning o.s.v. i den industrielle sektor.

Navnet ”almandine”, stammer fra ”alabandicus”, som igen er navnet på en sten der blev fundet i den lille by Alabanda, i Caria. Den anden mindste provins i Asien.

Den røde granat, hvor Almandin bare er en af dem, har været kendt i flere tusinde år. Granaten er en af de mest antikke ædelstene som man kender til. Den går mere end 5000 år tilbage og er opdaget iblandt div. fundne arteffekter, feks. i smykker fra det tidligere Egypten, Rom og Grækenland.

I historien går der en fortælling om at Almandin’en blev brugt i de røde lanterner på Noah’s ark på grund af sin høje brillans.

Flere ældre kulturer i Asien, har brugt granaten som pilespids på deres pile.

Skiver, af Almandin har været brugt i vinduer på kirker og templer igennem tiden.

Tales der om en rød ”Ædelgranat”, så tales der om, Almandin’en.

Farve og særlige kendetegn:

Farven på Almandin spænder fra ren rød, rød-orange og let violet-rød til mørk rød.

Den dybrøde farve er den mest eftertragtede, og den skyldes tilstedeværelsen af Jern.

En måde for en ikke gemmolog, at skelne i mellem Almandin og Pyrop (en anden rød variant) kunne være. Almandin’en har oftest en let Violet undertone i farven og Pyrop’en, en let brun undertone.

Almandin’en er også oftest mørkere i den røde farve end Pyrop’en.

Almandin’en med sin gode grad af hårdhed og en høj grad af brillans på grund af sit høje brydningsindeks, er et velegnet valg til brug i alle typer smykker.

For ikke at virke for mørke slibes de oftest i lidt ”flade” slib, for at lade mest muligt lys passere igennem stenen.

Karakteristisk for Almandin, er nåleformede indeslutninger af rutil- eller hornblendekrystaller.

Almandin forekomster:

De vigtigste steder hvor Almandin forekommer er: Sri Lanka, Indien, Australien, Afganistan og Brasilien.

Den findes derudover bla. også i, USA, Madagaskar, Østrig, Tjekkiet og Alaska.