Lapis Lazuli’s historie:

Lapis Lazuli. En smuk intens blå ædelsten som har været brugt til forskellige udsmykninger i mange tusinde år. ”Lapis” som den mange steder omtales, er ikke som de fleste andre, et mineral. ”Lapis” er snarere en klippeart som består af Lazurit, Kalsit og Pyrit. Den blå farve skyldes tilstedeværelsen af svovlfarvestoffer som samtidig gør at den ved slibning skulle afgive en meget dårlig lugt. Lugten er dog ikke til stede mere, når først den er sat i smykket.

Navnet ”Lapis Lazuli” er tæt knyttet til sin intense farve. Navnet er sammensat ud fra det latinske navn ”lapis” som betyder sten, samt det arabiske ”azula” som betyder blå og persiske ord ”lazaward”. ”Lazaward” var det persiske navn på lapisstenen såvel som navnet på dets minedrift. I andre dele af verden blev ord for ’blå’ opkaldt efter farven på ”Lapis”, bla. det kendte engelske ord ’azurblå’.

Den blev opdaget for ca. 6000 år siden, hvor de ældste ”Lapis Lazuli”- aflejringer ligger, nemlig i det vanskelige terræn i Vestindu-Kush-bjergene i Afghanistan. I dag er Afghanistan stadig kendt for at producere ”Lapis Lazuli” af fineste kvalitet, og er samtidig den vigtigste kilde.

I middelalderen blev brugen af ”Lapis” yderligere populært som kilden til et pigment for at producere ultramarinfarve til malere eller til farvetoner. Den bruges stadig i dag til samme formål, men kun ved restaurering af gamle kunstværker.

Til at bruge i dag som farvekilde for fremstilling af den blå farve i almindelighed, er den alt for dyr, og skattet for brug i smykker.

Der findes flere paladser, kirker og moskeer i hele Mellemøsten og Europa som viser søjler og vægpaneler med ”Lapis Lazuli”- indlæg.

Farve og særlige kendetegn:

Farven på ”Lapis Lazuli” som ellers er defineret af sit navn ’den blå sten’ kan faktisk spænde fra let grønligblå til violet, mellem til mørk og fra lav til meget mættet i farven.

Den mest eftertragtede udviser en intens jævnt fordelt blå og ingen synlige aflejringer af kalsit. En moderat mængde guldpyrit glimmer er acceptabelt.

”Lapis Lazuli” er en såkaldt opaque sten. En sten som man ikke kan se igennem.

Den slibes og poleres i alle tænkelige former, men facetteres meget sjældent. Den bruges og har altid været brugt i et stort omfang til div. udskæringer og udsmykninger i forskellige genstande og smykker.

Med sin begrænsede hårdhed på 5-5,5 mohs, er den let at ridse, men også let at polere op igen.

Lapis Lazuli forekomster:

Ud over de vigtige forekomster i Afghanistan, findes den også: i Andes (nær Ovalle, i Chile), vest for Lake Baikal i Sibirien (Rusland), den udvindes deslige i mindre mængder i Angola, Argentina, Myanmar (Burma), Pakistan, Canada, Italien, Indien, Californien og Colorado i USA.