skip to Main Content

Rubelit (Turmalin)

Rubelit – 6,05 ct – VS klar (Type III sten)

Oplevelsen af en “god” Rubelit, kan sidestilles med oplevelsen af en “god” Rubin…

Henrik Mathiesen

Rubelit’s historie:

”Rubelit”. Nok den mest eftertragtede variant af krystallet, turmalin.

Ifølge fortællinger går kendskabet til den ca. 1500 år tilbage, hvor en Svensk konge skulle have præsenteret den for en romersk kejserinde for at genoprette deres forhold til hinanden.

Navnet ”rubelit” stammer fra det latinske ”rubellus” som betyder rødlig.

Turmaliner findes i stort set alle farver, hvor ”rubelit” er en rød udgave. I branchen er det mest brugt, at ved beskrivelse af en farvevariant i samme gruppe af krystaller, nævnes farven først og krystalnavnet herefter, som eks. grøn turmalin, gul turmalin, pink turmalin osv. Men ingen regel uden undtagelser og dette gælder også for turmalinerne. Specielt den røde variant, kaldet ”rubelit”.

Ifølge mineralogen Walter Schumann som har beskrevet nogle tekster (Gemstones of the world) bruges ”rubelit” som et i blandt flere handelsnavne for at henvise til forskellige farver af turmalin. Disse navne inkluderer navne som inducolit (blå), dravit (brun), schorl (sort) og achroit (farveløs).

På samme tid er det opfattelsen hos ICGA (International Colered Gemstone Association) at en ægte ”rubelit” ikke ændre farvenuance under forskellige lyskilder.

Da begge er højt respekterede i branchen, er det udsagn fra disse som gør at navn og beskrivelse på ”rubelit” ligger til grund for bedømmelsen af den eksakte sten ved tildeling af det ”dyre” handelsnavn,”rubelit”.

Der findes mange variationer af røde og pink turmaliner, men for at en af disse i branchen betegnes ”rubelit” er der 2 kriterier som skal være opfyldt for at få den ærefulde betegnelse og med stor pris forøgelse til følge: Dens farve skal være fra dybrød til neon pink med en violet undertone. Og det vigtigste kriterie er at den ikke som andre må skifte farvenuance præsenteret først under kunstigt og så naturligt lys. ”Rubelit” bevare den samme nuance, hvor andre rødlige turmaliner viser en anelse af en brunlig tone i kunstig belysning.

Oplevelsen af en ”god” rubelit, kan med rette sidestilles med oplevelsen af en ”god” rubin.

Dette kunne være årsagen til den høje handelspris på røde turmaliner med betegnelsen ”rubelit”.

Farve og særlige kendetegn:

Farven på ”rubelit” spænder fra dyb rød til lys pink-rød, med en svag violet undertone.

Selvom farvede ædelsten i god kvalitet, helst skal være fri for synlige indeslutninger, er det ikke reglen for en ”rubelit” i god kvalitet. Reglen for rækken af såkaldte, type III sten, hvor ”rubelit” er en af dem, er at alle type III sten er født med så mange indeslutninger at de stort set ikke findes i store størrelser uden. Så synlige indeslutninger i en ”rubelit” af fin kvalitet, er accepteret. Det vigtigste er at lyset kan passere uden at det efterlader et skyet eller mælket indtryk. Da ”rubelit” som andre turmaliner, har en hårdhed på 7,5 mohs, er den et rigtigt godt valg til alle typer smykker.

Et fint eksempel på en klynge af “Rubelit krystaller”

Rubelit forekomster:

Rubelit produceres mest i Brasilien, Rusland, Mozambique, Madagaskar, Myanmar, Nigeria, Pakistan og USA.

Fine neon pink stene kommer oftest fra miner i USA, bla. fra delstaten Maine, Californien hvor en meget fin hindbær pink-rød har være produkseret siden 1822 hvor de første gang blev opdaget i området.

Selvom den findes og produceres mange steder, er ”rubelit” en sjælden sten.

Berømte eksemplarer:

Verdens største “Rubelit” krystal.

Verdens største ”rubelit” krystal blev fundet i Brasilien i 2006, og vejede hele 374.000 ct. (74,8 kg)

“Rubelit” krystal 74,8 kg.
Det andenstørste fundet 1969.

En anden fundet omkring 1969 også i Brasilien med en vægt på 335.000 carat (67 kg) og er 86 cm høj. Den blev udstillet i det centrale Kinas Hunan-provins, Chenzhou, i 2017 ved en mineraludstilling. Dette var første gang den blev set i offentligheden siden den blev fundet ca. 48 år tidligere.

Verdens største Rubelit med “katteøje effekt”.

Verdens største ”rubelit” med katteøje effekt vejer 295,08 carat (59 gram) efter den er slebet.

Den måler 36,74 x 32,02 x 28,74 mm. Den er ejet af Sushmorre (Singapore)

Den har farven lilla-rød.

“katteøje Rubelit” 295,08 ct.

”turmalin” er oktober måneds lykkesten.

Henrik Mathiesen

Back To Top
×Close search
Søg