Stjerne safir :
Stjerne safirens historie :
Stjerne Safiren er en sjælden ”under sort” af den mere kendte ”Safir”, og som begge er varianter af krystallet Korund. Safiren kaldes ”Stjerne Safir” når den udviser fænomenet ”asterisme”, som er en seksstrålet stjerne, som kommer til syne hen over overfladen når stenen udsættes for en direkte lyskilde. Denne sekstrålede stjerne synes at ”svæve” hen over stenen, når stenen eller den direkte belysning, flytter sig i forhold til hinanden. Det er usædvanlige og bittesmå nålelignende indeslutninger af rutil, som gør fænomenet.
Et virkeligt magisk og smukt syn ….
Som alle øvrige varianter af krystallet Korund, kan Safirens minedrift føres helt tilbage til omkring 2500 bc. Vi skulle godt nok helt hen til omkring det 18 århundrede, før man opdagede at Safir og Rubin reelt var det samme krystal, nemlig Korund, men hvor det bare var tilstedeværelsen af forskellige metaller som gjorde forskellen i farven af krystallet.
Navnet ’korund’ kommer fra sandskriftordet ’kuruvindam’ som betyder ’Rubin safir’, i mens udtrykket ’Safir’ er afledt af det persiske ord ’Safir’, som igen kommer af det Græske ord for ’blå’..
I oldtiden blev Stjernesafir betragtet som værende en kraftfuld talisman, som guidede den rejsende og søgende af en hver art.
Det er kun en meget lille procentdel af det Safir som findes rundt om i verden, som udviser dette optiske fænomen, det at udvise ”asterisme”. Så ud over at en Safir i en virkelig eftertragtet farve, er meget sjælden og dyr, så er en stjernesafir i en virkelig eftertragtet kropsfarve, endnu mere sjælden. Så prisen på virkelig fine eksemplarer af stjernesafiren handles for meget store summer i markedet.
Disse stjernesafirer behandles som øvrige Safirer i markedet også ofte med varme (mellem 800-1800 grader) for at forbedre og udjævne farven. Denne behandling foregår oftest før stenen slibes og poleres. Hos Stjernesafiren og Stjernerubinen bruges nogle gange også en Diffusionsbehandling for at forbedre stjerneeffekten, (Safiren opvarmes med titanium for at skabe en mere tydelig stjerne), disse behandlinger og flere andre typer behandlinger er accepteret i markedet, hvis bare man ved handel med stenene gøres opmærksom på behandlingen. Behandlede sten ( ca. 99 % af alle Safirer i smykkekvalitet, i markedet) får samtidig prisen til at være lidt mere ’acceptabel’ og tilgængelig for en større del af køberne. Til gengæld sender det prisen på et godt eksemplar som er ubehandlet, helt op i skyerne.
Farve og særlige kendetegn :
Stjernesafiren findes i blå i forskellige toner, pink, orange, gul, hvid, grøn, lavendel, grå, brun og sort, i ’kropsfarve’ (den røde kaldes ”Stjerne Rubin”) og hvor stjernen oftest er hvid.
Eksempel på Hvid stjernesafir:
Farvestofferne i den blå er jern og titanium. Titanium og vanadium i violette til lilla farver. En lille mængde jern giver flere gule og grønlige toner, hvor krom giver fine pink til røde toner.
Den mest eftertragtede farve er en ”levende” intens blå.
En som skiller sig ud fra de øvrige, er den Thailandske stjernesafir, som er kendt for sin guldfarvede stjerne, og kendes ofte i markedet under kælenavnet ”Thai Stjernesafiren”
Som alle andre farvede ædelsten, er det hos stjernesafiren, kropsfarven som er den alt overskyggende faktor i vurderingen af kvaliteten og dermed prisen. Forskellen på øvrige farvede ædelsten og stjernesafiren, er en sidestillet vigtig faktor ved bedømmelsen, nemlig synligheden og intensiteten af lysstjernen. Samtidig vurderes også på, hvor perfekt stjernen tager sig ud (lysstrålerne skal være så rette og symmetriske som muligt, og være centreret på stenen). Så husk at prisen på en stjernesafiren, afhænger ikke kun af vægten. De øvrige beskrevede kvaliteter har en større andel af det samlede indtryk, som sætter stenens pris i markedet.
Årsagen til de 6 stråler i stjernen og ikke eksempelvis 4, er at safiren er skabt i det krystalsystem som kaldes ”Heksegonal” hvor det rå krystal skabes i en form med 6 sider/overflader. Uden at komme for langt ind i den Gemmologiske verden, er det reelt måden som lyset vandrer igennem krystallet på, som gør at ligheden med krystallets antal sider i sin grundform, og hvor mange stråler der er i stjernen, er den samme. Det er når lyset rammer de strukturelt orienterede, tætpakkede bundter af rutil-nåle (indeslutninger), hvor der altid vil være 3 grupper (Bundter), som skærer hinanden i en 60 graders vinkel til hinanden. Disse 3 ’midt’ forbundne linjer, gør at lyset så forlader stenen igen og ses som 6 lysstråler.
Så en vigtig oplysning at tage med herfra, det er at hvis nogen tilbyder dig en stjernesafir som kun udviser en firestrålet stjerne, så forsøger de at snyde dig, for så er det ikke en stjerne Safir/Rubin.
Et andet kendetegn er, at Stjernesafiren og alle øvrige ædelsten som udviser ”asterisme” slibes altid i formen, cabochon. Denne slibeform ses som værende flad i bunden og er slebet i en ensartet bue på toppen.
(For at se en oval cabochon for dig, skal du forstille dig at du tager et kogt og pillet æg, deler det lige igennem (fra spids til spids) med en kniv, og du står med 2 stykker æg i oval cabochon form.)
Denne slibeform er optimal for at dette fænomen kommer til syne på overfladen af stenen.
Stjernesafiren er typisk uigennemsigtig. Nogle meget fine eksemplarer kan dog udvise en let gennemskinnelighed.
Den store mængde rutil-indeslutninger som gør den til en stjernesafir, resulterer samtidig i en glasagtig til silkeagtig glans når den slibes og poleres.
Stjerne safiren er med sin hårdhed på 9, på mohs. skala, kun overgået af diamant. Det perfekte valg til alle typer smykker.
Stjerne safir forekomster:
De vigtigste kilder til stjernesafir findes i dag i Myanmar (Burma), Sri Lanka, Thailand og Australien. Andre gode kilder omfatter Brasilien, Cambodia, Kina, Kenya, Madagaskar, Malawi, Nigeria, Pakistan, Rwanda, Tanzania, Montana i USA, Vietnam og Zimbabwe.
Berømte eksemplarer :
“Star of India“
Denne meget store 563,35 ct. store stjernesafir, er sandsynligvis den største i verden af sin art. Den er fejlfri og meget usædvanlig, da den har stjerne på begge sider af stenen. Den er i farven gråblå og er udvundet i Sri Lanka og opbevares på American Museum of Natural History i New York City.
” Star of Asia”
330 ct stor stjernesafir..
En af verdens største og som er kendt for sin meget imponerende størrelse, intense farve og skarpe stjerne, er den 330 ct store ”Star of Asia”
Asiens stjerne er fra Sri Lanka og siges at have tilhørt Indiens Maharajah af Jodhpur.
Stenen tilgik Smithsonian National Museum of Natural History 1961, hvor den kan ses den dag i dag.
” Star of Bombay”
182 ct stor stjernesafir “Star of Bombay”
Denne 182,00ct store blå stjernesafir, har en medium mørk blå farve.
“The Black Star of Queensland”
Stenen, en 733 ct. stor brun/sort stjernesafir, som blev opdaget i Queensland, Australien i 1930’erne, hvor den havde været brugt som dørstopper i et årti. Den skarpsynede Lapidær(stensliber), Harry Kazanjian som opdagede den, fik den poleret til det mesterværk der i dag kan ses på hele 733 ct.
Den sorte stjerne er sat til en pris som ligger imellem 4,1 mill $ og 50 mill $.
Doug Kazanjian, barnebarn af lapidæren som polerede den sorte stjerne, fortsætter med familiens forkærlighed for stjernesafirer, ved selv at bære en ring med en 30 ct. stor sort stjernesafir på sin finger.
”70,79 ct stjernesafir”.
Denne platinring har en rund carboshonslebet stjernesafir som er centersten, accentueret med brillantslebne diamanter sat i ”bladlignende” kroge, og diamanter i baguetteslib viftet på siderne af skaftet.
Denne store stjernesafir fra Sri Lanka udviser en sjælden 12-strålet stjerne, sandsynligvis forårsaget af to sæt mineralske indeslutninger orienteret 30 grader fra hinanden. Stjernesafiren er meget mørkeblå, næsten sort i farven og vejer 70,79 ct. Diamanterne, som fremhæver ringen, har en samlet vægt på 3,37 ct.
Ringen er en gave fra MRS. GB Pearson Jr. I 1982.
Kan ses på ”Smithsonian National Museum of Natural History”, Washington DC.
“60 ct. stor stjernesafir”
Denne edvardianske (1901 – 1915) platin halskæde som er designet af Marcus & Co. Har en 60 ct stor himmelblå stjernesafir fra Sri Lanka omkranset af 126 stk diamanter accentueret med sløjfer.
Denne meget smukke halskæde blev doneret til Smithsonian i 1981, og er udstillet på National Museum of Natural History, Wasington DC.
”Stjernesafiren” er som safiren, september måneds lykkesten
Henrik Mathiesen