Turmalin’s historie :

Turmalinen er uden tvivl den ædelsten som ses i flest forskellige farvevarianter. Dens mange forskellige farver kan man med rette godt sammenligne med opfattelsen af regnbuen. Turmalinen betegnes da også i mange kredse som ’regnbuens’ sten….

Turmalinen har ifølge sagn og fortællinger været kendt langt tilbage i tiden omkring middelhavet.

En udskæring i turmalin som forestiller Alexander den store, dateret omkring 200 til 300 f.kr. bekræfter dette. Turmalinen er en ædelsten som har været udvundet, skåret eller poleret i århundrede, hvis ikke årtusinder. Men på grund af den meget store variation af farver er den ofte blevet forvekslet med rubiner, smaragder og andre smukke ædelsten. Så vi skal faktisk helt frem til 1800-tallet før forskellige videnskabsmænd blev klar over at turmalin var et selvstændigt mineral.

Navnet turmalin siges at stamme fra det Singalesiske ord ’Toramali’, som betyder blandede sten eller ædelsten.

Men turmalinen har her i Europa også haft et andet navn, som skyldes det formål man brugte turmalinen til. Hollænderne som var de første der bragte turmalinen til Europa fra Sri Lanka, ikke som ædelsten, men mere som et hjælpemiddel til at rense asken ud af deres piber med. Turmalin har netop denne specielle pyroelektriske egenskab som gør, at hvis man varmer den op er den i stand til at tiltrække sig aske som ”en magnet” og derefter frastøde den. Altså evner at rense piben for aske.

Så Hollænderne gav den navnet ’aschentrekker’ som kan oversættes til Dansk, som asketrækker.

Ikke alle varianter af turmalin har så lang en historie. For nylig, i 1980’erne, blev Paraiba-turmalinen opdaget, takket være manden, Heitor Dimas Barbosa. Heitor og hans mænd brugte et helt årti på at udgrave dele af bjergene i den brasilianske delstat Paraiba, i troen på at netop dette sted grundet sammensætningen af forskellige mineraler, måtte indeholde andet end allerede kendte ædelsten.

Først i 1989 gav hans anstrengelser det resultat som han hele tiden havde haft troen på og brugt som ’ledestjernen’ i sine bestræbelser. Endelig så de første krystaller dagens lys i denne meget ’neon farvede’ udgave som ikke tidligere var set. En lille håndfuld meget fine eksemplarer blev bragt op fra en af minerne, til stor beundring.

Denne opdagelse blev årsagen til at varianten blev opkaldt efter findestedet, Paraiba. Området som allerede efter ca. 5 års minering blev udtømt gør at selvom man senere i 2001 samt 2006 har fundet små beholdninger i Nigeria og Mozambique, er ”Paraiba” turmalinen meget sjælden og eftertragtet og med meget høje priser til følge. Rigtig fine eksemplarer er set handlet helt op til over 200.000 kr. pr. ct.

”Paraiba” turmalinen en en elbait-turmalin, der kommer fra et område i Paraiba-staten i Brasiliens nordøstlige hjørne. Som mange andre brasilianske elbaiter, dannes Paraiba-turmalinen i pegmatit. Men forskere mener, at dets krystaller dannes under meget usædvanlige forhold med store mængder sporstoffer som kobber og mangan, hvilket er det som forårsager farven. Selvom kobber farver mange andre ædelsten, især turkis, er det ikke et farvestof set i nogen andre turmaliner. Så det som gør Paraiba-turmalinen til noget helt specielt er indholdet af kobber og mangan, med det meget eftertragtede udsende til følge.

”Paraiba-turmalinen” findes i flere farver som: Blågrøn, grønblå, grøn, blå og violet. I markedet bruges et antal navne, for at fremhæve den ekstraordinære oplevelse af Paraiba’ens farver. Ud over ”neon” og ”elektrisk” bruges navne som ”safir”, ”turkis”, ”tanzanit-blå” og ”mint-grøn”

Så selvom turmalin tidligere har været betegnet som værende en ’halvædelsten’ betegnes den i dag bla. grundet ’Paraiba’en’ som værende et fuldgyldigt medlem af klassen rigtige ædelsten som rubin, smaragd og diamanter…. Osv.

Farve og særlige kendetegn :

Som tidligere beskrevet findes turmalin i alle tænkelige farver. Da turmalin er at finde på alle verdenskontinenter og deraf meget varierende tilstedeværende af forskellige grundstoffer, ser man også krystaller hvor flere farver er til stede i samme krystal. Den mest kendte af disse er nok den med farven grøn, hvid og lyserød og som handles med navnet ”vandmelon” turmalin.

Ud over at turmalin findes i alle farver og med flere farver i samme krystal, så er mange turmaliner også ’dikroisk’ som betyder at den udviser forskellig farve alt efter hvilken vinkel på krystalretningen man betragter den. Altså den ændrer farven når man drejer stenen.

Turmalin er opdelt i forskellige arter:

Schorl. Dette er den mest almindelige turmalin art som udgør op til 90% af alt turmalin som findes i naturen De er typisk sorte til meget mørkt blå og brun. Disse bruges normalt ikke i smykke industrien.

Dravite. Disse er kendetegnet ved at være meget mørke farver som spænder fra mørkebrun, gul og til brunsort. Disse har også stor mangel på glans og er meget lidt gennemsigtige. Disse ses heller ikke i smykker.

Liddigcoatit. Denne blev først anerkendt i 1977 som en selvstændig turmalin-art. Den blev tidligere antaget for at tilhøre arten Elbanit. Denne ses i lyserød, rød, grøn, blå brun og meget sjælden i klar.

Uvit. Dette er en sjælden form for turmalin hvor krystallet former sig anderledes end andre turmaliner. Ikke så farverig og den forekommer i grøn og brun.

Ebait. Denne er opkaldt efter Middelhavsøen Elba, og er arten som oftest ses i smykker. Denne inkluderer ’rubelit’ (rød til lyserød), ’indicolit’ (blå – blågrøn til grøn), ’verdelit’ (grøn), ’chrome turmalin’ (grøn som skyldes tilstedeværelsen af krom), og ’achroit’ (farveløs) og er eksempler hvor turmalinen har sin egen navnebetegnelse. Ebait findes også i mange andre farver som er klare og intense og uden at være mørke.

Andre eksempler på kalde og handelsnavne kan være gul turmalin, grøn turmalin, orange turmalin…. Osv. og rækken af forskellige farvevarianter er næsten uendelig.

Turmalin er også en af en håndfuld ædelsten som i sjældne tilfælde udviser ’chatoyance’ (katteøje effekt). Et resultat af at parallelle fibrøse eller nålelignende indeslutninger i stenen som gør at ved direkte lys, kastes lyset tilbage til øjet som en tynd lys linje tværs hen over stenen så det ligner øjet på en kat. Disse kan findes i flere farver men oftest i lyserøde og grønne nuancer.

Katteøje-turmaliner slibes oftest i carbochon-slib.

Kendetegnene for en turmalin er god glans, god klarhed og god hårdhed. Et perfekt valg til smykker af enhver art.

Det eneste man skal tage i betragtning, er at den kan være sart overfor hårde slag eller kraftige temperatur forandringer.

Turmalin forekomster:

Turmalin findes som tidligere beskrevet på alle verdens kontinenter. Men Brasilien er nok turmalinernes land. I Brasilien finder man som det eneste sted næsten samtlige farvevarianter og i god kvalitet.

Andre steder kunne være, Nord- og Sydamerika, Maine, Californien, Myanmar(Burma), Afganistan, Sri Lanka i Asien og i hele Afrika, syd for Sahara. Der kunne nævnes mange flere steder, men de vigtigste for gode kvalitets sten mener jeg er nævnt her.

Alle steder findes turmalinen både i god og mindre god kvalitet set med smykkebranchens øjne.

Berømte eksemplarer :

”Alexander den store”

Intaglio, er en 2,4 cm (i diameter) rund udskæring som skal skildrer Alexander den store i profil, udskåret (antageligt) i turmalin. (stenen har aldrig være underkastet gemmologisk tests).

Baseret på portrættets kvalitet og nøjagtighed, samt tilstedeværelsen af et gammelt Indisk skrift i udskæringen, antages intaglioen at kunne dateres til perioden med den berømte græske konges regeringstid (ca. 334-323 f.kr.)

Intaglioet vides at være købt i Beirut, har været i museets besiddelse siden 1892, da det blev testamenteret af sin sidste ejer.

”Paraiba turmalinring”

Denne pæreformede Paraiba turmalin udviser en naturlig intens blågrøn farve, sat i en platinring med diamant accenter, et couture-design af Coffin & Trout i 2001.

”Paraiba turmalin-krystal”

Denne naturlige (paraiba) turmalin-krystal som er afbildet her er fra Paraiba i Brasilien.

Det vejer ca. 310 ct (62 gram) og har en intens grønlig-blå farve. Dette er det første af et sådan krystal som er blevet en del af samlingen på Smithsonian National Gem Collection.

”Platin hals-smykke m/turmalin”

Denne ca. 11 ct store pæreformede ’canary gule’ turmalin, som er en ekstrem sjælden farve hos turmalinen og især i denne størrelse og klarhed. Faktisk er det den største kendte ’canary gule’ turmalin af denne kvalitet, som her er sat i et halssmykke i platin og gult guld og flankeret af ca. 19 ct. brillanter.

Smykket er designet af Eddie Sakamoto.

Turmalin farvevarianter:

Turmalin findes som sagt i alle regnbuens farver, så et lille udpluk!

”Turmalin” er oktober måneds lykkesten.